En af verdens største el-fragtfærger i drift

En af verdens største el-fragtfærger i drift

Scandlines nye færge, The Baltic Whale, blev tirsdag morgen sat i drift på Rødby-Puttgardenoverfarten. Hermed øger rederiet fragtkapaciteten med 27 procent på ruten

Efter værftsophold, prøvesejladser og navngivning stævnede The Baltic Whale ud på sin første tur mellem Danmark og Tyskland.

Scandlines nye fragtfærge råder over et af verdens største batterisystemer om bord på en færge og kan i normal drift sejle uden direkte emissioner på overfarten. Hertil kommer lavere støj over og under vand, som gavner både passageroplevelsen og havmiljøet – herunder også marsvinet, der lever i Østersøen og som færgen er opkaldt efter.

- Indsættelsen af The Baltic Whale på Femern Bælt er en milepæl for Scandlines – en dag, vi har ventet på i mange år. Vi fik idéen til en batteridrevet færge allerede tilbage i 2018, og nu står vi her så. Det er en kæmpe forløsning og noget, vi har glædet os rigtig meget til, siger Michael Guldmann Petersen, COO i Scandlines.

Skræddersyet til fragt og fremtidens drift

The Baltic Whale er bygget som en fragtfærge med plads til 66 fragtenheder fordelt på to dæk og mulighed for at håndtere såkaldt ”farligt gods”, som blandt andet omfatter industriprodukter, batterier, kosmetik og autodele, i et effektivt og struktureret setup. 

Det betyder, at mere fragt kan flyttes over på denne færge, hvilket frigør kapacitet til biler og passagerer på Scandlines’ øvrige færger – især i højsæsonen.

- Den nye færge er et vigtigt led i Scandlines’ grønne ambition om at sejle uden direkte emissioner i 2040. Samtidig er hun bygget til at levere det, vores kunder forventer af os hver eneste dag: stabilitet og driftssikkerhed, fortsætter Michael Guldmann Petersen.

Med indsættelsen af den nye færge øger Scandlines sin kapacitet for transport af fragtenheder på Rødby–Puttgarden-ruten med 27 procent. Samtidig får fragtkunderne endnu bedre rammer om bord.

- Med dedikeret kapacitet til farligt gods, effektiv håndtering og høj driftssikkerhed kan vores fragtkunder samle flere typer last på én løsning og opnå en mere enkel, forudsigelig og konkurrencedygtig transport over Femern Bælt. Desuden øger vi frekvensen signifikant, særligt for farligt gods, der nu kan komme med på langt flere afgange dagligt. Det vil gøre vores rute endnu mere attraktiv som transportforbindelse mellem Norden og resten af Europa, tilføjer Michael Guldmann Petersen.

Opladning på 12 minutter

The Baltic Whale kan gennemføre den 18,5 km lange overfart på cirka 45 minutter. Da Scandlines har investeret i nye kraftige strømkabler og transformerstationer i havnene, er opladningstiden blot 12 minutter i hver havn. 

Et intelligent ladetårn sørger for, at færgen automatisk tilkobles på under 15 sekunder, uanset vandstand og bevægelser.

Færgen har desuden mulighed for hybriddrift og er udstyret med dieselgeneratorer, som kan bruges ved behov.

-lipe

10/3 2026
  • Tre kvartaler med stabile godsstrømme

    Tre kvartaler med stabile godsstrømme

    havne ›Godsmængderne i Göteborgs havn udviklede sig stabilt i perioden januar–september 2026. Containermængderne lå på samme niveau som året før, mens flere segmenter viste en tydelig vækst.
  • Nu skal nedlagte færgehavne genoplives

    Nu skal nedlagte færgehavne genoplives

    havne ›Sund & Bælt har netop sendt opgraderingen af Halsskov Havn og Knudshoved Havn i udbud. Her skal kunne indsættes nødfærger hvis Storebæltsbroen bliver lukket i længere perioder
  • Første containerskib på landstrøm i Aarhus Havn

    Første containerskib på landstrøm i Aarhus Havn

    havne ›Det islandske skib Dettifoss har nu testet havnens nye anlæg, som skal reducere støj og lokal partikelforurening fra skibe ved kaj. Anlægget forventes klar til daglig drift i januar 2027
  • Tredje kåring af København og Copenhagen Malmö Port

    Tredje kåring af København og Copenhagen Malmö Port

    havne ›Havnefællesskabet CMP er for igen kåret som Europas førende krydstogthavn ved World Travel Awards. Alene i år bliver antallet af krydstogtgæster omkring 880.000
  • Esbjerg Havn får nøglerolle i CO2-lagring

    Esbjerg Havn får nøglerolle i CO2-lagring

    havne ›Da Kong Frederik og stifter af INEOS, Sir Jim Ratcliffe, var med til at skyde Project Greensand i gang på Esbjerg Havn, var det også begyndelsen på en ny industri, som ifølge en forsker fra Aalborg Universitet er vigtig for hele Europas industri
  • CS Wind udbyder stort erhvervsareal nær Odense

    CS Wind udbyder stort erhvervsareal nær Odense

    havne ›Colliers Fyn har fået til opgave at udleje 42.500 m2 lager- og produktionsarealer samt 327.500 m2 udendørs oplagsarealer for CS Wind på Lindø i Munkebo, uden for Odense. Målt på volumen er det en af de største fynske fremlejesager, der nogensinde har ramt markedet
  • Odense Havn og Sund & Bælt forhandler om Fehmern

    Odense Havn og Sund & Bælt forhandler om Fehmern

    havne ›De to parter har aftalt eksklusive forhandlinger om langsigtet udvikling og drift af det otte millioner m2 store anlægsområde for Fehmerntunnelen ved Rødby Havn
  • Jernbanesamarbejde styrker det nordjyske erhvervsliv

    Jernbanesamarbejde styrker det nordjyske erhvervsliv

    havne ›Et samarbejde mellem APM Terminals Aarhus og Port of Aalborg forbinder nu Aalborg med containerterminalen i Aarhus via en ugentlig togforbindelse. Det giver nordjyske virksomheder flere transportmuligheder og understøtter ambitionen om at flytte mere gods fra vej til jernbane