Industriens Fond vil hjælpe spirende robotvirksomheder i gang

Industriens Fond vil hjælpe spirende robotvirksomheder i gang

Danske virksomheder har brug for gode robotløsninger, som især skalkomme fra de danske robot-startups, men mange af dem mangler støtte. Nu afsætter fonden 9 mio. kroner til nyt acceleratorforløb i robotklyngen ved Odense

Der skal turbo på robotinnovationen i Danmark, og det skal ske gennem Danmarks stærke inkubationsmiljøer, mener Industriens Fond

-Danske robot- og droneiværksættere gemmer på et gigantisk vækstpotentiale og kan være med til at øge automationsgraden i dansk erhvervsliv. Men de mangler musklerne til at færdigudvikle deres løsninger og forvandle dem til hurtigvoksende væksteventyr, siger Thomas Hofman-Bang, der er adm. direktør i Industriens Fond.

Han fortsætter:
-Startups har nøglerne til nye løsninger og teknologier, som skaber vækst og arbejdspladser i Danmark i fremtiden og det potentiale vil vi gerne være med til at indfri. Derfor sætter vi nu yderligere skub på robotiværksætternes innovation og vækst.

En del af det fynske robot-økosystem
Med bevillingen på godt 9 mio. kroner til den danske robotklynge, Odense Robotics, skal der yderligere fart på udviklingen af robot- og dronestartups fra Danmark og samtidig tiltrækkes flere talentfulde startups fra udlandet.

-Deep tech er ikke som andre teknologier. Udviklingen er langvarig og omkostningstung, og vejen til markedet er kompleks. Med hjælpen fra Industriens Fond kan vi nu give robot- og dronestartups endnu bedre rammer og for alvor sætte turbo på deres udvikling, siger Søren Elmer Kristensen, der er CEO hos Odense Robotics.

I praksis bliver forløbet tilbudt til de startups, der er optaget i Odense Robotics StartUp Fund og den anerkendte inkubator ved Teknologisk Institut i Odense. Her får de hjælp til at styrke deres forretning og teknologi, og bliver en del af økosystemet omkring Odense Robotics.

-Det er afgørende for Danmarks konkurrenceevne, at vi accelererer teknologisk innovation. Det indebærer, at vi gør vejen fra idé til markedsparat teknologi lettere for spirende iværksættere. Det glæder os derfor, at Industriens Fond gør det muligt, at vi kan udvide vores indsats overfor startups ved at sætte vores specialister og robotinnovationsfaciliteter yderligere i spil til at løfte og accelerere fremtidens robot- og droneteknologier, siger Anne-Lise Høg Lejre, der er direktør ved Teknologisk Institut.

Robotter som blivende drivkraft i dansk økonomi
Den danske robotindustri har høstet anerkendende ros på den globale scene og flere succesfulde robotvirksomheder er helt eller delvist blevet solgt til internationale ejere. Det har skabt et unikt robot-økosystem i og omkring Odense, hvor iværksættere, investorer og lokale ildsjæle hjælper innovationen på vej og geninvesterer tidligere gevinster i nye virksomheder.

For at styrke innovations- og vækstindsatsen omkring robotmiljøet i Danmark er der oprettet en særlig fond for robotentreprenørskab, Odense Robotics Startup Fund. Fonden ledende personer fra Danmarks robotindustri, samt en række fonde og nogle af Danmarks største industrivirksomheder. De er gået sammen om at investere i fonden, fordi de mener robotstartups kan være en stor drivkraft i dansk økonomi i fremtiden.

Bevillingen fra Industriens Fond skal således – ud over at accelerere en masse robotiværksættere – også understøtte Odense Robotics StartUp Fund, så den kan vokse i omfang, blive selvbærende og dermed være fundamentet for et bæredygtigt iværksættermiljø.

Fakta om det nye projekt:
- Industriens Fond har bevilget 9 mio. kroner til Odense Robotics, som i samarbejde med Teknologisk Institut skal drive det nye acceleratorforløb.

- Samlet set forventes mere end 80 startups at gennemgå kvalificerings- og modningsforløb som led i projektet. Af dem udvælges 20 startups over de kommende 4 år, som bliver optaget af Odense Robotics StartUp Fund og med tilbud om dybdegående innovationsforløb.

- Hver af de 20 startups kan få eksperthjælp inden for teknologi- og forretningsudvikling til en værdi på op til 250.000 kroner.

-lipe

28/5 2024
  • Nyt lagersystem på vingerne hos Lufthansa Cargo

    Nyt lagersystem på vingerne hos Lufthansa Cargo

    logistikloesninger ›Kardex har som hovedentreprenør for en del af Lufthansa Cargos LCCevo-program færdiggjort et nyt Medium Load Pallet System (MLP) i Frankfurt Lufthavn\r\n\r\n
  • Lexit Group styrker sin nordiske position med opkøb

    Lexit Group styrker sin nordiske position med opkøb

    logistikloesninger ›Lexit Group har netop annonceret opkøbet af Signal Partners Group, som er leverandør af datafangst- og enterprise mobility-løsninger på det finske marked
  • LogiMAT forbliver i Stuttgart

    LogiMAT forbliver i Stuttgart

    logistikloesninger ›Euroexpo Messe- und Kongress og Messe Stuttgart har forlænget deres mangeårige samarbejde med yderligere fem år. Det betyder, at LogiMAT, messen for intralogistik og processtyring, forbliver i Stuttgart indtil mindst 2031
  • Kinesiske, menneskelignende robotter på vej

    Kinesiske, menneskelignende robotter på vej

    logistikloesninger ›El-bilsproducenten XPENG har startet produktionen af sin humanoide robot, IRON, og satser på masseproduktion om få måneder
  • Müller Gas Equipment vinder DIRA Automatiseringsprisen

    Müller Gas Equipment vinder DIRA Automatiseringsprisen

    logistikloesninger ›Den lille, sønderjyske ventilproducent viser vejen for fremtidens automation. Her kan de helt store industrikoncerner lære noget, mener juryen bag prisen, som tirsdag blev uddelt på AUTOMATIK-messen i Brøndby
  • Hurtigere told- og transportprocesser med AI

    Hurtigere told- og transportprocesser med AI

    logistikloesninger ›Descartes lancerer nye AI-baserede funktioner i Descartes IDM, som hjælper toldrepræsentanter, speditører og logistikudbydere med hurtigere told- og forsendelsesprocesser
  • Fremsynede nyheder på Automatikmessen

    Fremsynede nyheder på Automatikmessen

    logistikloesninger ›Når Automatik 2026 i næste uge åbner i Brøndby Hallen, er 133 virksomheder klar til at præsentere en række innovative løsninger inden for bl.a. automation, AI, motion og drives
  • Genanvendelige paller viser stærke resultater i Danmark 

    Genanvendelige paller viser stærke resultater i Danmark 

    logistikloesninger ›Siden løsningen blev introduceret i Instabox’ danske drift, er Instabee Groups genanvendelige paller i hård plast blevet en vigtig del af logistikkoncernens netværk