Kæmpe AutoStore robotlager til CARL CHRISTENSEN

Kæmpe AutoStore robotlager til CARL CHRISTENSEN

Element Logics anlæg er med 50 robotter og 76000 kasser. Den 50 millioner kroner store investering skal sikre fremtidige danske arbejdspladser og skabe plads til fortsat vækst i aktieselskabet

Aktieselskabet CARL CHRISTENSEN (CAC), en af Danmarks førende distributører af reservedele til biler, tager i disse dage hul på fremtiden med indvielsen af et spritnyt AutoStore-robotlager fra Element Logic til 50 millioner kroner.

- Vi var nået dertil, hvor vi ikke havde plads til vækst på vores nuværende lager. Med AutoStore har vi fundet en teknologi, som både skaber plads til yderligere vækst og samtidig gør os i stand til at opretholde en hurtig og effektiv drift, hvilket er en vigtig forudsætning for at blive på det her marked, udtaler Thomas Jensen, adm. direktør i CAC.

Det 50 robotter store anlæg hos CAC er det seneste i rækken af markante AutoStore-installationer i Danmark fra Nordens førende AutoStore-leverandør, Element Logic.

- Uanset om man sælger til det private eller professionelle marked, er der stigende krav til hurtigere leverancer, bredt udvalg af varer og høj servicegrad samtidig med, at man skal levere på konkurrencemæssige vilkår. Det stiller øgede krav til effektiviteten og lagerpladsen det udfordrer lønsomheden, og det er dér, vores løsninger bliver aktuelle, udtaler Nikolaj Bjørn Eriksen, adm. direktør i Element Logic.

Enestående fleksibilitet
CAC's nuværende lagerfaciliteter med hele 14 haller blev ellers taget i brug for kun godt tre år siden. Men med en gennemsnitlig årlig vækst de seneste ti år på mere end ti procent om året, var CAC løbet tør for plads - ikke mindst fordi der hvert år bliver føjet mellem 3.000 og 5.000 nye varer til lageret.

Efter at have søgt vidt og bredt i hele Europa efter en passende teknologi, fandt CAC den helt rigtige løsning i AutoStore, hvis gitterstruktur gør det muligt at udnytte de eksisterende rammer langt bedre end andre tilsvarende løsninger.

-AutoStore har en helt enestående fleksibilitet, som er grunden til, at vi valgte at gå med denne løsning. AutoStore kan tilpasses vores eksisterende lagerfaciliteter, og vi kan udvide i takt med, at vi vækster - vel at mærke uden at skulle stoppe driften. Det er helt unikt, siger Asger Poulsen, Logistik- og IT-chef hos CAC.

En langsigtet investering
CAC's AutoStore-anlæg kommer i første omgang til at bestå af over 76.000 kasser, der vil rumme 82 % af CAC's varenumre. Men CAC har allerede nu forhandlet en option på plads med en mulig udvidelse af kapaciteten i form af yderligere 22.000 kasser. Til at supplere selve AutoStore-anlægget har CAC desuden investeret i vakuumsug på alle operatørstationer og gaffeltrucks for at minimere antallet af tunge løft for lagermedarbejderne og derigennem forbedre arbejdsmiljøet.

Kombinationen af en højere effektivitet, forbedret arbejdsmiljø og øget fleksibilitet skal ifølge Thomas Jensen være med til at stadfæste CAC's førende position på det danske marked.

-Vi er 100 procent ejet af CAC Fonden og kan derfor tillade os at foretage så stor en investering. Vi vil nemlig også være en stærk aktør på den lange bane, og her er en hurtig og effektiv drift en væsentlig forudsætning, siger Thomas Jensen.

-lipe

10/12 2019
  • Nyt lagersystem på vingerne hos Lufthansa Cargo

    Nyt lagersystem på vingerne hos Lufthansa Cargo

    logistikloesninger ›Kardex har som hovedentreprenør for en del af Lufthansa Cargos LCCevo-program færdiggjort et nyt Medium Load Pallet System (MLP) i Frankfurt Lufthavn\r\n\r\n
  • Lexit Group styrker sin nordiske position med opkøb

    Lexit Group styrker sin nordiske position med opkøb

    logistikloesninger ›Lexit Group har netop annonceret opkøbet af Signal Partners Group, som er leverandør af datafangst- og enterprise mobility-løsninger på det finske marked
  • LogiMAT forbliver i Stuttgart

    LogiMAT forbliver i Stuttgart

    logistikloesninger ›Euroexpo Messe- und Kongress og Messe Stuttgart har forlænget deres mangeårige samarbejde med yderligere fem år. Det betyder, at LogiMAT, messen for intralogistik og processtyring, forbliver i Stuttgart indtil mindst 2031
  • Kinesiske, menneskelignende robotter på vej

    Kinesiske, menneskelignende robotter på vej

    logistikloesninger ›El-bilsproducenten XPENG har startet produktionen af sin humanoide robot, IRON, og satser på masseproduktion om få måneder
  • Müller Gas Equipment vinder DIRA Automatiseringsprisen

    Müller Gas Equipment vinder DIRA Automatiseringsprisen

    logistikloesninger ›Den lille, sønderjyske ventilproducent viser vejen for fremtidens automation. Her kan de helt store industrikoncerner lære noget, mener juryen bag prisen, som tirsdag blev uddelt på AUTOMATIK-messen i Brøndby
  • Hurtigere told- og transportprocesser med AI

    Hurtigere told- og transportprocesser med AI

    logistikloesninger ›Descartes lancerer nye AI-baserede funktioner i Descartes IDM, som hjælper toldrepræsentanter, speditører og logistikudbydere med hurtigere told- og forsendelsesprocesser
  • Fremsynede nyheder på Automatikmessen

    Fremsynede nyheder på Automatikmessen

    logistikloesninger ›Når Automatik 2026 i næste uge åbner i Brøndby Hallen, er 133 virksomheder klar til at præsentere en række innovative løsninger inden for bl.a. automation, AI, motion og drives
  • Genanvendelige paller viser stærke resultater i Danmark 

    Genanvendelige paller viser stærke resultater i Danmark 

    logistikloesninger ›Siden løsningen blev introduceret i Instabox’ danske drift, er Instabee Groups genanvendelige paller i hård plast blevet en vigtig del af logistikkoncernens netværk