Logistikkompagniet vinder CSR People Prize 2018

Logistikkompagniet vinder CSR People Prize 2018

Greve-virksomheden Logistikkompagniet ApS har igen vundet prisen, der går til virksomheder, som tager et særligt socialt ansvar

Socialt ansvar er dybt forankret hos Logistikkompagniet ApS, der har hovedkvarter i Greve. Her har man f.eks helt bevidst gjort det til sin strategi at rekruttere fra kanten af arbejdsmarkedet.

I dag har virksomheden således mange medarbejdere, som på den ene eller anden måde har en nedsat arbejdsevne.

Den indsats er virksomheden mandag blevet anerkendt for med CSR People Prize 2018, som H.K.H. Prins Joachim overrakte på Trinity Hotel & Konference Center i Fredericia.

Logistikkompagniet ApS vandt også CSR People Prize i 2016, men i år blev prisen uddelt i en særlig jubilæumsudgave, da prisen i år blev uddelt for 20. gang.

De seneste år har Logistikkompagniet ApS fokuseret på at tage langtidsledige ind i virksomheden, og Logistikkompagniet ApS lægger meget vægt på, at alle typer medarbejdere i virksomheden skal kompetenceuvikles.

Derudover samarbejder virksomheden tæt med Greve Kommune om et integrationsforløb, hvor sprogundervisning kombineres
med praktisk arbejde i virksomheden, og det har vist sig at være succesfuldt.

Logistikkompagniet udvikler nye metoder til socialt ansvar
Logistikkompagniet ApS gør også en stor indsats for unge, der ofte mangler boglige og sociale kompetencer. Det gør de ved altid at have unge i særligt tilrettelagte EGU-forløb. Og derudover har Logistikkompagniet ApS taget initiativ til Flexicu, der er en udlejningsportal, hvor virksomheder kan udlåne medarbejdere til andre.

- Logistikkompagniet ApS er en virksomhed, der hele tiden går nye veje, og udvikler nye metoder til, hvordan en virksomhed kan tage et socialt ansvar. Samtidig har de i grundlægger Carsten Moberg en leder, der fungerer som stor inspirator for andre virksomheder. Det gør Logistikkompagniet ApS til en meget værdig vinder af CSR People Prize 2018, siger Mette Rønnau, direktør for Cabi og formand for juryen bag prisen.

Jubilæumspris med tidligere vindere
CSR People Prize har eksisteret siden 1999, og bag CSR People Prize står Cabi, der er et videns- og netværkshus under Beskæftigelsesministeriet.

Jubilæumsudgaven af CSR People Prize bestod af alle tidligere års vindere og nominerede til prisen. Slutfeltet til prisen var dermed alle virksomheder, som har arbejdet bredt med socialt ansvar i mange år, og hvor indsatsen er dybt forankret i virksomheden.

Jubilæumsprisen blev uddelt i to kategorier. Dels til virksomheder med færre end 100 ansatte og dels til virksomheder med mere end 100 ansatte. H.K.H. Prins Joachim har igennem en årrække overrakt CSR People Prize og stod
også i år for overrækkelsen af hædersbevisningen til de to vindervirksomheder samt til vinderen af CSR People Æresprisen.

Logistikkompagniet ApS vandt i kategorien færre end 100 ansatte foran tømrervirksomheden Egon Olsen & Søn og restaurant, bar og natklub Dronning Louise i Esbjerg.CSR People Prize blev uddelt til Cabis årskonference med titlen Fra FN’s Verdensmål til bundlinjen i dit firma. Det skete 1. oktober på Trinity Hotel & Konference Center i Fredericia. Omdrejningspunktet for konferencen var her, hvordan virksomheder kan bidrage til at nå FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling, og samtidig skabe værdi for forretningen.

-lipe


2/10 2018
  • Nyt lagersystem på vingerne hos Lufthansa Cargo

    Nyt lagersystem på vingerne hos Lufthansa Cargo

    logistikloesninger ›Kardex har som hovedentreprenør for en del af Lufthansa Cargos LCCevo-program færdiggjort et nyt Medium Load Pallet System (MLP) i Frankfurt Lufthavn\r\n\r\n
  • Lexit Group styrker sin nordiske position med opkøb

    Lexit Group styrker sin nordiske position med opkøb

    logistikloesninger ›Lexit Group har netop annonceret opkøbet af Signal Partners Group, som er leverandør af datafangst- og enterprise mobility-løsninger på det finske marked
  • LogiMAT forbliver i Stuttgart

    LogiMAT forbliver i Stuttgart

    logistikloesninger ›Euroexpo Messe- und Kongress og Messe Stuttgart har forlænget deres mangeårige samarbejde med yderligere fem år. Det betyder, at LogiMAT, messen for intralogistik og processtyring, forbliver i Stuttgart indtil mindst 2031
  • Kinesiske, menneskelignende robotter på vej

    Kinesiske, menneskelignende robotter på vej

    logistikloesninger ›El-bilsproducenten XPENG har startet produktionen af sin humanoide robot, IRON, og satser på masseproduktion om få måneder
  • Müller Gas Equipment vinder DIRA Automatiseringsprisen

    Müller Gas Equipment vinder DIRA Automatiseringsprisen

    logistikloesninger ›Den lille, sønderjyske ventilproducent viser vejen for fremtidens automation. Her kan de helt store industrikoncerner lære noget, mener juryen bag prisen, som tirsdag blev uddelt på AUTOMATIK-messen i Brøndby
  • Hurtigere told- og transportprocesser med AI

    Hurtigere told- og transportprocesser med AI

    logistikloesninger ›Descartes lancerer nye AI-baserede funktioner i Descartes IDM, som hjælper toldrepræsentanter, speditører og logistikudbydere med hurtigere told- og forsendelsesprocesser
  • Fremsynede nyheder på Automatikmessen

    Fremsynede nyheder på Automatikmessen

    logistikloesninger ›Når Automatik 2026 i næste uge åbner i Brøndby Hallen, er 133 virksomheder klar til at præsentere en række innovative løsninger inden for bl.a. automation, AI, motion og drives
  • Genanvendelige paller viser stærke resultater i Danmark 

    Genanvendelige paller viser stærke resultater i Danmark 

    logistikloesninger ›Siden løsningen blev introduceret i Instabox’ danske drift, er Instabee Groups genanvendelige paller i hård plast blevet en vigtig del af logistikkoncernens netværk