60.000 ordrelinjer på en time – Apport rykker grænser i ny test

60.000 ordrelinjer på en time – Apport rykker grænser i ny test

Hvor meget kan vi være sikre på, at jeres WMS kan håndtere? Det ville en ny kunde have svar på fra Apport Systems, og derfor blev systemet sendt igennem to tests, der beviste, at Apport WMS let kan stå for presset på de allerstørste lagre i Norden

Tag ordremængden fra en hel dag på de største danske lagre, og eksekvér den på kun en time.

Det var groft sagt den udfordring, Apport Systems A/S for nylig blev stillet overfor, da en stor europæisk virksomhed ville have vished for, at Apport WMS nu også var robust nok til at klare ekstreme spidsbelastninger.

- Når vi ikke er størst i markedet, vil der jo være nogle kunder, som gerne vil have bevis på, at vi kan klare de største opgaver. Det viste testen heldigvis, at vi kan, siger Asger Sandberg Petersen, salgsdirektør i Apport Systems, og fortsætter:

- Selv om testen svarer til en opgavebelastning, som ingen lagre i Norden reelt har, så var systemet faktisk ikke presset til det yderste – serveren brugte kun det halve af sin kapacitet.

Faktisk var der ikke bare tale om én, men to tests, som foregik ved, at systemet modtog en række konkrete ordredata fra et stykke software, hvorefter ordrerne så skulle eksekveres.

Ved denne ene af testene skulle systemet eksempelvis generere plukkejobs for 4.500 ordrer med 60.000 ordrelinjer og volume- og kasseberegne dem alle, samtidig med at det skulle modtage skanning af 1.400 varer og generere opfyldningsjob på 1.000 lokationer.

Inden for en time skulle de 4.500 ordrer være afsluttet og returneret til ERP-systemet.

- Det har faktisk også været godt for os at blive sendt igennem denne test, for vi har jo heller ikke vidst, hvor den øvre grænse lå. Det gør vi for så vidt stadig ikke, men den ligger i hvert fald over det her scenarie, som jo er ét, man nærmest ikke støder på i virkeligheden.

- For at gøre systemet klart, kørte vi selv en række test på forhånd, hvor vi fandt nogle flaskehalse, som kun bliver synlige, når man stresser systemet ekstremt. Dem har vi så kunnet rydde op i, så nu er platformen optimeret,  siger Asger Sandberg Petersen.

Men en ting er test, noget andet er virkelighed, så hvad kan man egentlig bruge testresultaterne til?

- Testen er blevet afviklet på en server, der er til at komme til for penge, så test-setup’et har været realistisk, siger Asger Sandberg Petersen.

Han fortsætter:

- Men det er klart, at når det foregår i et live-miljø, er systemet også afhængig af en it-infrastruktur i virksomheden, som vi ikke er herre over. Men nu har vi i hvert fald bevis for, at systemet i sig selv kan klare ethvert pres. Så fundamentet er på plads.

Testresultaterne betød i øvrigt, at den potentielle kunde blev overbevist og underskrev kontrakten.

 

-mklarlund

7/3 2016
  • Oracle Cloud SCM strømliner forsyningskæderne

    Oracle Cloud SCM strømliner forsyningskæderne

    lagerstyring ›Nye logistikfunktioner i Oracle Cloud SCM hjælper kunderne med at øge synligheden, reducere omkostningerne, automatisere compliance og forbedre beslutningstagningen
  • Lagersystem til smv'erne inspireret af puslespil

    Lagersystem til smv'erne inspireret af puslespil

    lagerstyring ›Dansk robot-startup vil bygge et modulært og skalerbart lagerautomatiseringssystem som ikke kun er for de store virksomheder. De to jyder bag virksomheden Kasparium har nu fået en af pladserne i Teknologisk Instituts robotinkubator bevilliget af Odense Robotics StartUp Fund
  • Peak Systems skal fordoble lagerkapaciteten i LYKO

    Peak Systems skal fordoble lagerkapaciteten i LYKO

    lagerstyring ›En af Sveriges førende online-vækstvirksomheder, har indgået et samarbejde med det nordjyske softwarefirma, Peak Systems, for at øge den automatiserede lagerkapacitet med mere end 100%
  • Poul Hansen indgår partnerskab med Apport Systems

    Poul Hansen indgår partnerskab med Apport Systems

    lagerstyring ›Apport Enterprise optimerer Poul Hansens logistik og lagerstyring.
  • Tilpasningsdygtige løsninger  skaber vellykket  intralogistik

    Tilpasningsdygtige løsninger skaber vellykket  intralogistik

    logistikloesninger ›Et af hovedtemaerne på årets intralogistikmesse, LogiMAT 2024 er dygtig tilpasning. Akademikere, erhvervsfolk og fagspecialister taler om det i en række Ekspertfora. Og mange udstillere demonstrerer netop deres løsningers evner til at tilpasse sig både eksisterende og kommende logistik- og varehåndteringssystemer og -processer
  • Terminalen bliver til én stor scanner

    Terminalen bliver til én stor scanner

    lagerstyring ›Logistikleverandøren Dachser tager et skridt ind i fremtidens logistik ved at lancere den innovative @ILO-teknologi, der øger gennemsigtigheden og automatiserer scanningsprocesserne på terminalen, hos vejtransportfilialen i Hvidovre
  • Descartes: Fire tendenser for logistik- og transportbranchen i 2024

    Descartes: Fire tendenser for logistik- og transportbranchen i 2024

    lagerstyring ›Lars Persson, nordisk salgschef hos Descartes, fremhæver fire tendenser, der vil forme logistik- og transportbranchen i 2024, og fortæller, hvad beslutningstagere kan gøre for at drage fordel af dem
  • Værktøjslogistikken klikker hos Niebuhr Gears

    Værktøjslogistikken klikker hos Niebuhr Gears

    lagerstyring ›Seco Tools' nye værktøjslagersystem har på kort tid effektiviseret lagerlogistikken for værktøjer og givet tidsbesparelser hos tandhjulsproducenten Niebuhr Gears