Lagerløsning med storskærm
Lagermedarbejderne Jesper Og Martin foran storskærmen med det store overblik.

Lagerløsning med storskærm

Lagerløsning med storskærm giver bedre planlægning og færre fejl

Delfi Technologies egen lagerløsning har gjort virksomhedens vareflow langt mere overskueligt end tidligere. Specielt featuren med en storskærm på lageret giver et overblik over dagens vareflow.

Personalet på lageret kan følge ordreprocessen fra modtagelse og frem til afsending. Overblikket har gjort planlægningen af dagens opgaver langt bedre og reduceret antallet af fejl markant.

I midten af 2014 fortalte Jackie Cortez, leder af Delfi Technologies indkøb- og logistik afdeling, om den nye lagerløsning ’Delfi Mobile Force’ i Delfi Posten.

Dengang var reduceringen af fejl og elimineringen af printede pluksedler og manuelle arbejdsgange det mest revolutionerende ved den nye løsning. Sidenhen har løsningens storskærm fået overvældende positiv opmærksomhed.

Storskærmen er helt konkret inddelt i fem kolonner, som kategoriserer vareflowet. Kolonnerne indeholder ordremodtagelse, ordrer i kø, ordrepluk, ordreafsendelse og ordre fakturering. Lagerpersonalet bruger storskærmen til at følge dagens vareflow, planlægge opgaverne, men også som en slags tjekliste.

- Storskærmen giver en klar indikation af hvor langt vi er i dagens opgaver. Hver gang vi scanner en vare med håndterminalen vil varen/ordrenummeret automatisk flytte sig fra en proces til en anden, fx fra ordrepluk til forsendelse. Lagersystemet er fuldt integreret med vores økonomisystem C5, så oplysninger jeg aflæser på storskærmen er valide og jeg kan planlægge efter dem, fortæller Jesper Slott Andreasen, der er lagermand på Delfi Technologies centrallager i Køge.

Færre plukfejl og større overskud

Lagerpersonalet kan tydelig mærke, at antallet af plukfejl er faldet markant. Årsagen til dette mener personalet, dels er softwareløsningen som hele tiden opdaterer vareflowet, men også overblikket fra storskærmen giver overskud til at fokusere på den enkelte opgave.

- Vi kan hele tiden se hvor den enkelte ordre er henne i processen, hvilket giver mere fokus til den opgave man står med her og nu, alene fordi man ikke står og tænker på alle de øvrige ordrer samtidig – dem er der jo styr på. Jeg kan altid se mængden af indkomne ordrer på skærmen, så jeg kan meget tidligt planlægge ekstra mandskab til at afhjælpe et kommende ordrepres, fortæller Jesper Slott Andreasen, der er meget tilfreds med de mange plusser som lagerløsningen har kastet af sig.

Økonomiafdelingen glæder sig også over elimineringen af plukfejl, for med økonomiske øjne, så er disse fejl både dyre og bøvlet. Det er irriterende for kunden, det er bøvlet for de medarbejdere der skal håndtere udredningen internt – alt i alt en unødig og dyr proces.

- Det er meget omkostningstungt at håndtere plukfejl. Der skal udarbejdes kreditnota, bruges tid på at finde fejlen, kunden skal fx bruge tid på at returnere den forkerte vare, der skal oprettes en ny ordre og varen skal afsendes på ny. Siden implementeringen af den nye lagerløsning, er plukfejl stort set blevet elimineret og det ses tydeligt på bundlinen jævnfør logistikbudgettet, fortæller Lykke Frandsen, der er administrationschef i Delfi Technologies og sidder tungt på pengekassen.

Smertefri status

Tidligere var status en opgave der krævede ressourcer og grå hår i mange timer. Denne opgave er blevet en hel del lettere med den nye lagerløsning. Den årlige status fandt sted i juni – og der gik det ligesom de to forgående år, rigtig godt og en differencen der næsten ikke var til at få øje på.

- Det er klart, at med den nye løsning er status næsten smertefri, fordi vi har en ret præcist lagerbeholdning. Vi plejer, at være fem medarbejdere til at tælle op. Vi starter klokken 8 om morgenen og slutter ved 20 tiden om aftenen. I juni i år startede vi også klokken 8 om morgenen, men denne gang var vi allerede færdige klokken 16. Et hurtigt regnestykke er en besparelse på 20 mandetimer, fire timer pr. mand gange fem medarbejdere, fortæller Martin, som også arbejder på lageret.

Der er penge i lagerløsning

Delfi Technologies har siden implementeringen af lagerløsningen regnet på udbyttet af investeringen. Siden implementeringen i 2013 er omsætningen steget med to tredjedel, hvilket har påvirket vareflowet proportionalt – omend gør det blot udbyttet endnu mere synligt, idet bemandingen på lageret er forblevet halvanden til to ansatte alle tre år.

- Ved den gamle løsning havde vi haft brug for endnu flere hænder til at løfte det øgede pres, men med det den nye lagerløsning og to dygtige lagermedarbejdere, så er bemandingen forblevet intakt. Den besparelse er langt større end vi havde forventet, siger en meget tilfreds administrationschef Lykke Frandsen.


-hawin


 

6/11 2015
  • Oracle Cloud SCM strømliner forsyningskæderne

    Oracle Cloud SCM strømliner forsyningskæderne

    lagerstyring ›Nye logistikfunktioner i Oracle Cloud SCM hjælper kunderne med at øge synligheden, reducere omkostningerne, automatisere compliance og forbedre beslutningstagningen
  • Lagersystem til smv'erne inspireret af puslespil

    Lagersystem til smv'erne inspireret af puslespil

    lagerstyring ›Dansk robot-startup vil bygge et modulært og skalerbart lagerautomatiseringssystem som ikke kun er for de store virksomheder. De to jyder bag virksomheden Kasparium har nu fået en af pladserne i Teknologisk Instituts robotinkubator bevilliget af Odense Robotics StartUp Fund
  • Peak Systems skal fordoble lagerkapaciteten i LYKO

    Peak Systems skal fordoble lagerkapaciteten i LYKO

    lagerstyring ›En af Sveriges førende online-vækstvirksomheder, har indgået et samarbejde med det nordjyske softwarefirma, Peak Systems, for at øge den automatiserede lagerkapacitet med mere end 100%
  • Poul Hansen indgår partnerskab med Apport Systems

    Poul Hansen indgår partnerskab med Apport Systems

    lagerstyring ›Apport Enterprise optimerer Poul Hansens logistik og lagerstyring.
  • Tilpasningsdygtige løsninger  skaber vellykket  intralogistik

    Tilpasningsdygtige løsninger skaber vellykket  intralogistik

    logistikloesninger ›Et af hovedtemaerne på årets intralogistikmesse, LogiMAT 2024 er dygtig tilpasning. Akademikere, erhvervsfolk og fagspecialister taler om det i en række Ekspertfora. Og mange udstillere demonstrerer netop deres løsningers evner til at tilpasse sig både eksisterende og kommende logistik- og varehåndteringssystemer og -processer
  • Terminalen bliver til én stor scanner

    Terminalen bliver til én stor scanner

    lagerstyring ›Logistikleverandøren Dachser tager et skridt ind i fremtidens logistik ved at lancere den innovative @ILO-teknologi, der øger gennemsigtigheden og automatiserer scanningsprocesserne på terminalen, hos vejtransportfilialen i Hvidovre
  • Descartes: Fire tendenser for logistik- og transportbranchen i 2024

    Descartes: Fire tendenser for logistik- og transportbranchen i 2024

    lagerstyring ›Lars Persson, nordisk salgschef hos Descartes, fremhæver fire tendenser, der vil forme logistik- og transportbranchen i 2024, og fortæller, hvad beslutningstagere kan gøre for at drage fordel af dem
  • Værktøjslogistikken klikker hos Niebuhr Gears

    Værktøjslogistikken klikker hos Niebuhr Gears

    lagerstyring ›Seco Tools' nye værktøjslagersystem har på kort tid effektiviseret lagerlogistikken for værktøjer og givet tidsbesparelser hos tandhjulsproducenten Niebuhr Gears