400 tons effektiv og fleksibel mobilkran

400 tons effektiv og fleksibel mobilkran

Aarhus Havn har netop underskrevet en kontrakt på en bæredygtig mobilkran til ca. 30 mio. kroner. Kranen skal primært operere på Omniterminalen, men vil også kunne supplere de øvrige kraner på Multiterminalen i travle perioder

Indkøbet af mobilkranen er et helt konkret eksempel på, at Aarhus Havn har fastholdt sin investeringsplan trods coronakrisen. Kranen, der forventes leveret april 2021, er en effektiv og meget fleksibel model, der i princippet kan løfte de fleste godstyper, idet det blot afhænger af de aggregater, der monteres på kranen.

Kundechef Nicolai Krøyer fortæller, at man forventer, at mobilkranen primært vil blive brugt til bulk-produkter som fx foderstoffer, sheanødder og biobrændsel, men den kan også håndtere overdimensioneret stykgods. Ved bulk-operationer kan kranen præstere en produktivitet på op til 1000 tons gods per time.

- Vi har aktuelt en række kunder, der er i gang med at etablere sig på Omniterminalen, og det vil uden tvivl være meget forskellige godstyper, vi skal håndtere i fremtiden. Derfor er indkøbet af mobilkranen også en fremtidssikring, fordi den har så stor fleksibilitet, siger Nicolai Krøyer.

Han understreger, at Aarhus Havn trods en lidt højere pris har valgt at investere i en special-model, der kan køre på el på Omniterminalen.

-Det betyder et lavere klimaaftryk – og desuden færre emissioner af NOx og partikler samt mindre støj. Dermed understøtter vores investering to af FNs verdensmål, som vi har valgt at arbejde strategisk med – hhv. SDG 11 (bæredygtige byer) og SDG 9 (Innovation og infrastruktur), fortæller Nicolai Krøyer.

Betjening af skibe i bulkcarrierstørrelse
Han tilføjer, at kranen for at spare energi er udrustet med et 'Hybrid Energy Recovery System', der lagrer energien ved nedadgående bom-bevægelser, så den lagrede energi kan bruges til efterfølgende opadgående bom-bevægelser.

Kranens udlæg er op til 38 meter fra drejecentrum, hvilket betyder, at den kan betjene skibe i størrelsen op til bulkcarrier dvs. en skibsbredde ca. 33 meter.

Mobilkranens undervogn er tilpasset Aarhus Havns specifikke forhold, så kranen også kan anvendes på Multiterminalen, hvor der er kritiske krav til, at kræfterne skal overbringes på de eksisterende kranskinnebjælker. Kranens portal er åben og så stor, at lastbiler kan køre under kranen før og efter udlevering af godset. Det vil medvirke til øget produktivitet og forbedre logistikken på kajområdet.

Kranen vejer mere end 400 tons og vil under drift fordele sin vægt via 4 store stabilisatorer, der er placeret i hvert hjørne af kranens portal. Når mobilkranen skal flyttes rundt, sker det via kranens 80 massive gummihjul for at fordele trykket på områder og veje.

-lipe

7/4 2020
  • Ny fragtrute styrker Danmarks globale forbindelser

    Ny fragtrute styrker Danmarks globale forbindelser

    havne ›Rederiet Diamond Line har udvidet Aarhus Havns rutenetværk med en ny direkte forbindelse til Belgiens næststørste havn, Zeebrugge og svenske Helsingborg havn
  • Tre kvartaler med stabile godsstrømme

    Tre kvartaler med stabile godsstrømme

    havne ›Godsmængderne i Göteborgs havn udviklede sig stabilt i perioden januar–september 2026. Containermængderne lå på samme niveau som året før, mens flere segmenter viste en tydelig vækst.
  • Nu skal nedlagte færgehavne genoplives

    Nu skal nedlagte færgehavne genoplives

    havne ›Sund & Bælt har netop sendt opgraderingen af Halsskov Havn og Knudshoved Havn i udbud. Her skal kunne indsættes nødfærger hvis Storebæltsbroen bliver lukket i længere perioder
  • Første containerskib på landstrøm i Aarhus Havn

    Første containerskib på landstrøm i Aarhus Havn

    havne ›Det islandske skib Dettifoss har nu testet havnens nye anlæg, som skal reducere støj og lokal partikelforurening fra skibe ved kaj. Anlægget forventes klar til daglig drift i januar 2027
  • Tredje kåring af København og Copenhagen Malmö Port

    Tredje kåring af København og Copenhagen Malmö Port

    havne ›Havnefællesskabet CMP er for igen kåret som Europas førende krydstogthavn ved World Travel Awards. Alene i år bliver antallet af krydstogtgæster omkring 880.000
  • Esbjerg Havn får nøglerolle i CO2-lagring

    Esbjerg Havn får nøglerolle i CO2-lagring

    havne ›Da Kong Frederik og stifter af INEOS, Sir Jim Ratcliffe, var med til at skyde Project Greensand i gang på Esbjerg Havn, var det også begyndelsen på en ny industri, som ifølge en forsker fra Aalborg Universitet er vigtig for hele Europas industri
  • CS Wind udbyder stort erhvervsareal nær Odense

    CS Wind udbyder stort erhvervsareal nær Odense

    havne ›Colliers Fyn har fået til opgave at udleje 42.500 m2 lager- og produktionsarealer samt 327.500 m2 udendørs oplagsarealer for CS Wind på Lindø i Munkebo, uden for Odense. Målt på volumen er det en af de største fynske fremlejesager, der nogensinde har ramt markedet
  • Odense Havn og Sund & Bælt forhandler om Fehmern

    Odense Havn og Sund & Bælt forhandler om Fehmern

    havne ›De to parter har aftalt eksklusive forhandlinger om langsigtet udvikling og drift af det otte millioner m2 store anlægsområde for Fehmerntunnelen ved Rødby Havn