Konstruktivt møde om fremtidens havnepolitik Fra venstre, Carsten Aa, Tine Kirk Pedersen, Benny Engelbrecht og Barbara Scheel Agersnap

Konstruktivt møde om fremtidens havnepolitik

Mandag lagde transportminister Benny Engelbrecht vejen forbi Københavns Havn til et møde med Danske Havne og Copenhagen Malmö Port (CMP). Der blev især talt havnelov og grøn omstilling, og ministeren fik selvfølgelig også en rundtur på havnen

Det var brancheorganisationen Danske Havne, der repræsenterer landets erhvervshavne, der havde arrangeret ministermødet, og det blev afholdt i samarbejde med CMP.

- Vi har i dag haft et godt og konstruktivt møde, hvor jeg også fik mulighed for at få en rundvisning i Københavns Havn. Jeg er meget optaget af, at der sikres stabile rammer for fremtidens havnesektor i mange år fremover. Derfor er det et vigtigt omdrejningspunkt i arbejdet med en fremtidig lovgivning at sikre en bred politisk opbakning. Der har samtidig været mange forskellige holdninger til, hvad der skal ske med havneloven fra centrale aktører i branchen og fra politisk hold i kølvandet på ekspertudvalgets anbefalinger til revision af havneloven fra foråret 2018. Jeg mener derfor, at der er behov for at lytte til de forskellige parter og tage de nødvendige drøftelser, inden vi lægger os fast på, hvordan en revision af havneloven skal se ud, fortæller transportminister Benny Engelbrecht, som efter mødet lagde dette foto på sin egen twitterprofil



Tilfredse havne
Efter mødet var der også tilfredshed hos Danske Havne, der stillede med formand Carsten Aa og direktør Tine Kirk Pedersen.

- Vi havde et rigtigt godt møde med transportministeren, hvor vi blandt andet talte om, hvordan vi kommer videre med havneloven. Vi ser derfor positivt på det videre forløb, som vi glæder os til at være en del af, og vi sætter stor pris på, at ministeren gerne vil lave en havnelov, der favner hele branchen, for kun ved samarbejde kan vi stå stærkest i den internationale konkurrence,” understreger Tine Kirk Pedersen og fortsætter:

- Vi fik også drøftet vores ønske om, at Folketinget vedtager en langsigtet, bæredygtig infrastrukturplan, og at havnene naturligt kommer til at spille en rolle heri, når der er så mange gevinster at vinde på klimaområdet ved at flytte gods fra vej til sø og bane.

CMP talte om grøn omstilling
Fra CMP deltog administrerende direktør Barbara Scheel Agersnap, og hun var glad for både at kunne vise rundt på havnen og for at drøfte især grøn omstilling med transportministeren:

- Havnen har altid været mødested for mennesker, gods, aktivitet, udsyn og handel. Det skal vi også være i fremtiden, hvor vi vil tage en aktiv rolle i den grønne omstilling. Havnen skal være knudepunktet for mange af de gode kræfter, der gerne vil gøre den maritime industri grønnere. Vi vil åbne havnen og skabe en platform, hvor industri, forskning og entreprenørskab kan mødes og dele viden og inspirere hinanden. Gennem stærke partnerskaber skal vi løfte den grønne maritime udvikling. Det var jeg glad for at italesætte over for ministeren i dag – og herunder give eksempler på, hvordan det allerede sker.

Ministermødet var en del af en møderække med nye ordførere og andre relevante politikere, som Danske Havne har været i gang med siden sommerferien, og dagens mødedeltagere aftalte at holde dialogen kørende den kommende tid.

-lipe

11/11 2019
  • Ny fragtrute styrker Danmarks globale forbindelser

    Ny fragtrute styrker Danmarks globale forbindelser

    havne ›Rederiet Diamond Line har udvidet Aarhus Havns rutenetværk med en ny direkte forbindelse til Belgiens næststørste havn, Zeebrugge og svenske Helsingborg havn
  • Tre kvartaler med stabile godsstrømme

    Tre kvartaler med stabile godsstrømme

    havne ›Godsmængderne i Göteborgs havn udviklede sig stabilt i perioden januar–september 2026. Containermængderne lå på samme niveau som året før, mens flere segmenter viste en tydelig vækst.
  • Nu skal nedlagte færgehavne genoplives

    Nu skal nedlagte færgehavne genoplives

    havne ›Sund & Bælt har netop sendt opgraderingen af Halsskov Havn og Knudshoved Havn i udbud. Her skal kunne indsættes nødfærger hvis Storebæltsbroen bliver lukket i længere perioder
  • Første containerskib på landstrøm i Aarhus Havn

    Første containerskib på landstrøm i Aarhus Havn

    havne ›Det islandske skib Dettifoss har nu testet havnens nye anlæg, som skal reducere støj og lokal partikelforurening fra skibe ved kaj. Anlægget forventes klar til daglig drift i januar 2027
  • Tredje kåring af København og Copenhagen Malmö Port

    Tredje kåring af København og Copenhagen Malmö Port

    havne ›Havnefællesskabet CMP er for igen kåret som Europas førende krydstogthavn ved World Travel Awards. Alene i år bliver antallet af krydstogtgæster omkring 880.000
  • Esbjerg Havn får nøglerolle i CO2-lagring

    Esbjerg Havn får nøglerolle i CO2-lagring

    havne ›Da Kong Frederik og stifter af INEOS, Sir Jim Ratcliffe, var med til at skyde Project Greensand i gang på Esbjerg Havn, var det også begyndelsen på en ny industri, som ifølge en forsker fra Aalborg Universitet er vigtig for hele Europas industri
  • CS Wind udbyder stort erhvervsareal nær Odense

    CS Wind udbyder stort erhvervsareal nær Odense

    havne ›Colliers Fyn har fået til opgave at udleje 42.500 m2 lager- og produktionsarealer samt 327.500 m2 udendørs oplagsarealer for CS Wind på Lindø i Munkebo, uden for Odense. Målt på volumen er det en af de største fynske fremlejesager, der nogensinde har ramt markedet
  • Odense Havn og Sund & Bælt forhandler om Fehmern

    Odense Havn og Sund & Bælt forhandler om Fehmern

    havne ›De to parter har aftalt eksklusive forhandlinger om langsigtet udvikling og drift af det otte millioner m2 store anlægsområde for Fehmerntunnelen ved Rødby Havn