Krydstogtindustrien sætter kurs mod mere bæredygtighedKrydstogtindustrien skal være mere bæredygtig. Det var der enighed om på krydstogtkonferencen i København den 7. maj.

Krydstogtindustrien sætter kurs mod mere bæredygtighed

29 krydstogtdestinationer har underskrevet et manifest om øget bæredygtighed. Det er resultatet af den ambitiøse internationale krydstogtkonference, der netop har fundet sted i København

Flere end 160 repræsentanter fra den internationale krydstogtindustri er lige nu samlet i København, hvor en af Nordeuropas mest ambitiøse internationale krydstogtkonferencer netop er løbet af stablen.

Konferencen stillede skarpt på Østersøregionen som bæredygtig destination og er et samarbejde mellem Cruise Baltic, Copenhagen Malmö Port, Københavns Kommune og Miljøministeriet.

Samtlige 29 deltagende destinationer, som er fordelt i 7 lande, skrev under på det nye manifest, Cruise Baltic Sustainability Manifesto, der har skarpt fokus på nedbringelse af luftforurening og trængsel i Østersøregionens havne og byer. 

- Det er en forudsætning for arbejdet med den grønne omstilling i krydstogtbranchen, at der er enighed om, at både byer, havne og rederier yder den nødvendige indsats. Derfor er det et afgørende skridt mod en mere bæredygtig fremtid, vi nu har taget, og det er fantastisk at opleve så stor opbakning og motivation på tværs af hele branchen, siger direktør i Cruise Baltic, Claus Bødker.

Konferencen præsenterede en række anbefalinger og teknologiske løsninger, der kan bidrage til indfrielse af de grønne mål for Østersøens krydstogtdestinationer.

Landstrøm var et af de helt centrale temaer på konferencen, der blandt andet belyste erfaringerne fra Kristiansand Havn. Også på trængselssiden var der mange inputs. Et af dem kom fra Wonderful Copenhagen, der påviste, at tilfredsheden blandt krydstogtgæster i Købehavn er større, jo flere bydele de besøger. Det understøtter tanken om at sprede gæsterne ud over større arealer og dermed undgå trængsel.

- Ingen er mere interesseret i at komme miljøproblematikkerne til livs, end krydstogtindustrien selv. Konferencen markerede begyndelsen på en grønnere fremtid og et stærkt, globalt samarbejde. Nu vender vi alle sammen hjem for at eksekvere på de mål, vi har sat, siger Claus Bødker.

Konferencen fandt sted den 7. maj på Langelinie i København og blev startskuddet til Miljø- og Fødevareministeriets internationale projekt om mindre luftforurening ved kajen fra krydstogtsskibe i Østersøregionen. Projektet løber fra 2019 til og med 2022.

-hawin

 

Fakta:

Cruise Baltic blev stiftet I 2004 som et netværk af 12 krydstogtdestinationer i Østersøregionen. Siden er netværket vokset og tæller i dag 29 Østersø-destinationer.

7/5 2019
  • Tredje kåring af København og Copenhagen Malmö Port

    Tredje kåring af København og Copenhagen Malmö Port

    havne ›Havnefællesskabet CMP er for igen kåret som Europas førende krydstogthavn ved World Travel Awards. Alene i år bliver antallet af krydstogtgæster omkring 880.000
  • Esbjerg Havn får nøglerolle i CO2-lagring

    Esbjerg Havn får nøglerolle i CO2-lagring

    havne ›Da Kong Frederik og stifter af INEOS, Sir Jim Ratcliffe, var med til at skyde Project Greensand i gang på Esbjerg Havn, var det også begyndelsen på en ny industri, som ifølge en forsker fra Aalborg Universitet er vigtig for hele Europas industri
  • CS Wind udbyder stort erhvervsareal nær Odense

    CS Wind udbyder stort erhvervsareal nær Odense

    havne ›Colliers Fyn har fået til opgave at udleje 42.500 m2 lager- og produktionsarealer samt 327.500 m2 udendørs oplagsarealer for CS Wind på Lindø i Munkebo, uden for Odense. Målt på volumen er det en af de største fynske fremlejesager, der nogensinde har ramt markedet
  • Odense Havn og Sund & Bælt forhandler om Fehmern

    Odense Havn og Sund & Bælt forhandler om Fehmern

    havne ›De to parter har aftalt eksklusive forhandlinger om langsigtet udvikling og drift af det otte millioner m2 store anlægsområde for Fehmerntunnelen ved Rødby Havn
  • Jernbanesamarbejde styrker det nordjyske erhvervsliv

    Jernbanesamarbejde styrker det nordjyske erhvervsliv

    havne ›Et samarbejde mellem APM Terminals Aarhus og Port of Aalborg forbinder nu Aalborg med containerterminalen i Aarhus via en ugentlig togforbindelse. Det giver nordjyske virksomheder flere transportmuligheder og understøtter ambitionen om at flytte mere gods fra vej til jernbane
  • Kæmpe elfærger bestilt til Frederikshavn-Göteborg ruten

    Kæmpe elfærger bestilt til Frederikshavn-Göteborg ruten

    havne ›Det bliver verdens to første fossilfrie RoPax-færger i den størrelse, Stenaline vil indsætte på Kattegat senest i 2030. Aftalen er indgået mellem rederiet, Frederikshavn Kommune og Frederikshavn Havn
  • Opjusterede forventninger i Aarhus Havn

    Opjusterede forventninger i Aarhus Havn

    havne ›Erhvervslivets positive udvikling har sammen med en styrkelse af Aarhus Havns rutenetværk bidraget til stigende godsmængder og en høj aktivitet i første halvår af 2026. Det får havnen til at opjustere forventningerne til hele 2026
  • Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    havne ›Port of Aalborg har indgået kontrakt med den danske Leap Solutions ApS om levering af et nyt hybridt landstrøms- og batterilagringssystem som skal bidrage til havnens overordnede elektrificeringsprojekt