Kunstig intelligens siger 'Kombardo'

Kunstig intelligens siger 'Kombardo'

Der står stadig en medarbejder og vinker bilerne på plads på Molslinjens hurtigfærger på Kattegat og i Østersøen. Men fordelingen af bilerne på færgernes vogndæk sker ved hjælp af avanceret og nu prisbelønnet kunstig intelligens

Det betyder meget, hvordan bilerne fordeles på en hurtigfærge. Holder bilerne optimalt i opmarchbanerne, bliver der bedre plads til på vogndækket, færgen sejler bedre og bruger mindre brændstof.

Herudover kommer der færre forsinkelser fordi færgen lastes hurtigere. Så når en medarbejder i kombardo-vest vinker bilerne på plads, så ligger der en grundig data-proces forud.

Prognosen for, hvornår de mange biler og passagerer dukker op til en bestemt afgang, og hvordan de skal fordeles, foretages af kunstig intelligens -et analyseværktøj, som netop er blevet tildelt prisen for 'Data Tech Deployment of the Year' ved den internationale Data Breakthrough Awards.

Vinderne i andre kategorier er data-giganter som Google Cloud, Fivetran, IBM, Informatica, Neo4j, Microsoft og Kong.

Tidligere har samme system vundet priser ved Danish Digital Award.

Mere plads og mindre brændstof
Det er det københavnsbaserede dataanalyse- og AI-virksomhed, Halfspace, som sammen med Molslinjen har udviklet de algoritmer, som sørger for prognoser og fordeling af biler på hurtigfærgerne på både Kattegat og i Østersøen på ruten til Bornholm.

-Vi gør os stor umage med at sejle og ankomme til tiden. Det er en helt central ting i vores forretning. Ved at være meget sikre på, hvornår de forskelle typer køretøjer kommer til en afgang, kan vi sikre hurtig og effektiv ekspedition i havnene. Samtidig får gæsterne mere plads på vogndækket og vi sparer brændstof ved at laste skibene optimalt, siger Molslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard.

-Én ting er at udvikle algoritmer, noget andet er at få dem i produktion således, at de kan understøtte beslutningsprocesser, og dermed skabe værdi for en virksomhed som Molslinjen. Det er det vi sammen er blevet belønnet for med denne award, som vi er utroligt stolte over at vinde sammen med Molslinjen, siger Halfspaces' Founding Partner og Managing Director, Claus Bek Nielsen.

-lipe

26/3 2021
  • Tredje kåring af København og Copenhagen Malmö Port

    Tredje kåring af København og Copenhagen Malmö Port

    havne ›Havnefællesskabet CMP er for igen kåret som Europas førende krydstogthavn ved World Travel Awards. Alene i år bliver antallet af krydstogtgæster omkring 880.000
  • Esbjerg Havn får nøglerolle i CO2-lagring

    Esbjerg Havn får nøglerolle i CO2-lagring

    havne ›Da Kong Frederik og stifter af INEOS, Sir Jim Ratcliffe, var med til at skyde Project Greensand i gang på Esbjerg Havn, var det også begyndelsen på en ny industri, som ifølge en forsker fra Aalborg Universitet er vigtig for hele Europas industri
  • CS Wind udbyder stort erhvervsareal nær Odense

    CS Wind udbyder stort erhvervsareal nær Odense

    havne ›Colliers Fyn har fået til opgave at udleje 42.500 m2 lager- og produktionsarealer samt 327.500 m2 udendørs oplagsarealer for CS Wind på Lindø i Munkebo, uden for Odense. Målt på volumen er det en af de største fynske fremlejesager, der nogensinde har ramt markedet
  • Odense Havn og Sund & Bælt forhandler om Fehmern

    Odense Havn og Sund & Bælt forhandler om Fehmern

    havne ›De to parter har aftalt eksklusive forhandlinger om langsigtet udvikling og drift af det otte millioner m2 store anlægsområde for Fehmerntunnelen ved Rødby Havn
  • Jernbanesamarbejde styrker det nordjyske erhvervsliv

    Jernbanesamarbejde styrker det nordjyske erhvervsliv

    havne ›Et samarbejde mellem APM Terminals Aarhus og Port of Aalborg forbinder nu Aalborg med containerterminalen i Aarhus via en ugentlig togforbindelse. Det giver nordjyske virksomheder flere transportmuligheder og understøtter ambitionen om at flytte mere gods fra vej til jernbane
  • Kæmpe elfærger bestilt til Frederikshavn-Göteborg ruten

    Kæmpe elfærger bestilt til Frederikshavn-Göteborg ruten

    havne ›Det bliver verdens to første fossilfrie RoPax-færger i den størrelse, Stenaline vil indsætte på Kattegat senest i 2030. Aftalen er indgået mellem rederiet, Frederikshavn Kommune og Frederikshavn Havn
  • Opjusterede forventninger i Aarhus Havn

    Opjusterede forventninger i Aarhus Havn

    havne ›Erhvervslivets positive udvikling har sammen med en styrkelse af Aarhus Havns rutenetværk bidraget til stigende godsmængder og en høj aktivitet i første halvår af 2026. Det får havnen til at opjustere forventningerne til hele 2026
  • Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    havne ›Port of Aalborg har indgået kontrakt med den danske Leap Solutions ApS om levering af et nyt hybridt landstrøms- og batterilagringssystem som skal bidrage til havnens overordnede elektrificeringsprojekt