Blue Water åbner i Thyborøn(Foto: Thyborøn Havn).

Blue Water åbner i Thyborøn

Blue Water Shipping har i adskillige år været aktive med havnerelaterede services i Thyborøn Havn på den jyske vestkyst. Udsigterne til flere fremtidige opgaver får nu virksomheden til at åbne kontor på havnen i samarbejde med Kynde & Toft

- Vi har været involveret i en del opgaver de senere år, og da vi ser et stort fremtidigt potentiale, har vi nu besluttet at åbne kontor på havnen i Thyborøn. Det sker i samarbejde med en lokal partner, Kynde & Toft.

Sådan siger Søren Stougaard, fra Blue Waters Port Service Division. 

Kynde & Toft har siden starten i 1958 været involveret i fiskeindustriens tekniske udvikling, og de seneste 30 år har firmaet udviklet og produceret hydrauliske anlæg og komponenter.

Desuden arbejder firmaet med større og mindre stålkonstruktioner, forlængelse af fartøjer og reparation af alle slags entreprenørmaskiner.

Firmaet, der har 72 ansatte, er hjemmehørende i Thyborøn, hvor dets samlede areal på omkring 4.000 kvadratmeter består af værksteder, lager- og kontorfaciliteter.

Ydermere er de medejere af flydedokken i Thyborøn. Firmaet råder desuden over to mobilkraner, og administrerende direktør for Kynde & Toft, Niels Olaf Vinther Jensen er glad for det nye samarbejde.

- Hos Kynde & Toft har vi gennem årene udviklet vores forretning, og med samarbejdet med Blue Water tager vi endnu et skridt fremad. Vi ser gode muligheder i samarbejdet, som vi være til gavn  for vores to firmaer – og for nye og eksisterende kunder og samarbejdspartnere, siger Niels Olaf Vinther Jensen.

I alle danske havne

Blue Water, der er en af Danmarks største transport- og logistikkoncerner, har en betydelig position indenfor havnerelaterede opgaver, såsom stevedoring, skibsmægleri og oplagring. Disse services tilbydes i alle danske havne – gennem egne kontorer og stærke samarbejdspartnere.

- Det er vigtigt for Blue Water at have en dygtig lokal partner – også i Thyborøn, og i det nye samarbejde supplerer vi hinanden rigtig godt. Kynde & Toft har omfattende forretning og forankring i området, og vi supplerer med vores store netværk og ekspertise, hvilket gør os i stand til at levere flere services til eksisterende kunder, ligesom vi ønsker at tilbyde vores service til nye kunder, siger Søren Stougaard.

Blue Waters grundlægger og bestyrelsesformand, Kurt Skov, ser frem til samarbejdet med Thyborøn Havn. Her er han – fra venstre – flankeret af havnens salgs- og marketingchef Tine Jensen Le Breton, Per Jensen, direktør for Blue Waters havnedivision samt havnedirektør Jesper Holt Jensen.

Havnedirektøren er positiv

Thyborøn Havn er en dynamisk havn med en fast position blandt de tre største fiskerihavne i Danmark. Men havnen er også atypisk, da den i modsætning til andre fiskerihavne samtidig har et meget stort godsflow og de seneste ti år har udviklet sig fra at være en ren fiskerihavn til også at være hele Midt- og Vestjyllands godshavn.

Placeringen på vestkysten med forholdsvis kort afstand til produktionsdanmark kombineret med stor vanddybde, gode kajanlæg og lagerfaciliteter har gjort, at der fragtes omkring 1,5 millioner tons gods over kajanlægget om året. 

Havnedirektør Jesper Holt Jensen er glad for Blue Waters etablering i Thyborøn.

- For Thyborøn Havn er det meget positivt, at Blue Water Shipping etablerer sig fast i Thyborøn i samarbejde med en lokal aktør. Det understøtter i høj grad havnens strategi og satsning på gods og offshore, som vi har og fortsat investerer i.

- Vi glæder os til et fortsat og nu lokalt samarbejde med Blue Water Shipping, siger havnedirektøren, der peger på, at havnen har sat kurs mod fremtidige offshore-aktiviteter.

Især er der stor opmærksomhed omkring de kommende offshore-vindmølleparker “Vesterhav Nord og Syd” og “Thor” samt den kommende energi-ø i Nordsøen. Havnens infrastruktur er under enorm udvikling, og med gode projektkajfaciliteter er den fuldt gearet til at være servicebase og installationshavn for offshoreprojekter.

-hawin

25/5 2021
  • Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    havne ›Port of Aalborg har indgået kontrakt med den danske Leap Solutions ApS om levering af et nyt hybridt landstrøms- og batterilagringssystem som skal bidrage til havnens overordnede elektrificeringsprojekt
  • Esbjerg Havn blandt verdens 25 mest innovative

    Esbjerg Havn blandt verdens 25 mest innovative

    havne ›Den vestjyske havn er, som den eneste danske, på en global Top 30-liste over innovative startup- og havnemiljøer. Anerkendelsen er vigtig for både konkurreceevnen og de 200 virksomheder på havnen
  • Danskerne strømmede til Göteborg - med færgen 

    Danskerne strømmede til Göteborg - med færgen 

    havne ›Antallet af danske passagerer på Stena Lines rute mellem Frederikshavn og Göteborg steg med 19 % fra juni til august sammenlignet med samme periode sidste år. Alene i juli var fremgangen på 26 %
  • Logistikområder er i høj kurs i energibyen

    Logistikområder er i høj kurs i energibyen

    havne ›Massive investeringer i den grønne omstilling og gasfelter giver stor efterspørgsel på lokaler og områder til lager og let produktion, men har ifølge Nordicals Esbjerg bredt sig til kontorer og boligejendomme
  • Kontrakt på forlængelsen af Vestmolen

    Kontrakt på forlængelsen af Vestmolen

    havne ›Hirtshals Havn har indgået kontrakt med Aarsleff om forlængelsen af Vestmolen. Entreprenøren bringer erfaringer fra flere europæiske havne- og kystanlæg til det største anlægsprojekt i Hirtshals Havns historie
  • Første kælderetage i Fehmern Bælt-forbindelsen

    Første kælderetage i Fehmern Bælt-forbindelsen

    havne ›Specialfartøjet IVY har gennemført en afgørende belastningstest, så man nu er klar til at nedsænke det første specialelement med kælderetage i tunnelarbejdet
  • Ballen Havn får kæmpe batteri til færge

    Ballen Havn får kæmpe batteri til færge

    havne ›Molslinjen vil etablere et såkaldt BESS-anlæg, der skal sikre stabil forsyning af strøm til elfærgen, Tyrfing der sejler på ruten mellem Samsø og Kalundborg
  • Thyborøn Havn får ny maritim chef

    Thyborøn Havn får ny maritim chef

    havne ›Efter en tæt rekrutteringsproces med et stærkt felt af kvalificerede kandidater har Thyborøn Havn ansat Asbjørn Byskov Strunk som ny Maritim Chef