Coronakrisen sætter spor

Coronakrisen sætter spor

Aarhus Havns omsætning i første halvår af 2020 er mærket af coronakrisen, men dog i mindre grad end frygtet, da krisen var på sit højeste

En opgørelse af den samlede godsomsætning på Aarhus Havn viser et fald på 5 % i forhold til året før. I faktiske tal er omsætningen af gods faldet fra 4,5 millioner tons i første halvår af 2019 til 4,3 millioner tons i tilsvarende periode i 2020.

CEO Thomas Haber Borch betegner resultatet af årets første måneder som tilfredsstillende set i lyset af coronakrisen, men han peger på, at uanset årsag er et fald i omsætningen altid en udfordring for en virksomhed.

- Jeg er klar over, at mange andre virksomheder aktuelt kan have større udfordringer end os. Men jeg tør ikke tro på, at vi har set alle eftervirkningerne af coronakrisen endnu, siger Thomas Haber Borch, der dog ser et lyspunkt i containeromsætningen.

CEO i Aarhus Havn, Thomas Haber Borch.

Til trods for et fald i den samlede godsomsætning, lykkedes det nemlig Aarhus Havn at fortsætte den positive udvikling på containerområdet med en stigning på hele 6 % I første halvår blev der løftet 293.000 TEU (containerenheder) over kaj, mens det antal i 2019 var 276.000. Stort set hele fremgangen stammer fra en stigning i eksporten, mens der kun blev realiseret en lille stigning i importen.

- Det er naturligvis opløftende at vi, på trods af en krise, kan fortsætte fremgangen i containeromsætningen. Men vi har til gode at se resultatet af de kommende seks måneder, før jeg tør glæde mig alt for meget, fastslår Thomas Haber Borch.

Han er navnlig bekymret for udviklingen på bulkområdet, hvor både fast og flydende bulk er faldet med ca. 15 % i årets første seks måneder.

- Jeg tænker, at det bliver vanskeligt at indhente den nedgang i løbet af andet halvår, så hele 2020 vil sandsynligvis være præget af coronakrisen, når det gælder bulkomsætningen, siger Thomas Haber Borch, der også forventer, at både Molslinjens reducerede aktivitet under coronanedlukningen og krydstogtrederiernes komplette fravær vil påvirke årets resultat.

-hawin

30/7 2020
  • Kæmpe elfærger bestilt til Frederikshavn-Göteborg ruten

    Kæmpe elfærger bestilt til Frederikshavn-Göteborg ruten

    havne ›Det bliver verdens to første fossilfrie RoPax-færger i den størrelse, Stenaline vil indsætte på Kattegat senest i 2030. Aftalen er indgået mellem rederiet, Frederikshavn Kommune og Frederikshavn Havn
  • Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    havne ›Port of Aalborg har indgået kontrakt med den danske Leap Solutions ApS om levering af et nyt hybridt landstrøms- og batterilagringssystem som skal bidrage til havnens overordnede elektrificeringsprojekt
  • Esbjerg Havn blandt verdens 25 mest innovative

    Esbjerg Havn blandt verdens 25 mest innovative

    havne ›Den vestjyske havn er, som den eneste danske, på en global Top 30-liste over innovative startup- og havnemiljøer. Anerkendelsen er vigtig for både konkurreceevnen og de 200 virksomheder på havnen
  • Danskerne strømmede til Göteborg - med færgen 

    Danskerne strømmede til Göteborg - med færgen 

    havne ›Antallet af danske passagerer på Stena Lines rute mellem Frederikshavn og Göteborg steg med 19 % fra juni til august sammenlignet med samme periode sidste år. Alene i juli var fremgangen på 26 %
  • Logistikområder er i høj kurs i energibyen

    Logistikområder er i høj kurs i energibyen

    havne ›Massive investeringer i den grønne omstilling og gasfelter giver stor efterspørgsel på lokaler og områder til lager og let produktion, men har ifølge Nordicals Esbjerg bredt sig til kontorer og boligejendomme
  • Kontrakt på forlængelsen af Vestmolen

    Kontrakt på forlængelsen af Vestmolen

    havne ›Hirtshals Havn har indgået kontrakt med Aarsleff om forlængelsen af Vestmolen. Entreprenøren bringer erfaringer fra flere europæiske havne- og kystanlæg til det største anlægsprojekt i Hirtshals Havns historie
  • Første kælderetage i Fehmern Bælt-forbindelsen

    Første kælderetage i Fehmern Bælt-forbindelsen

    havne ›Specialfartøjet IVY har gennemført en afgørende belastningstest, så man nu er klar til at nedsænke det første specialelement med kælderetage i tunnelarbejdet
  • Ballen Havn får kæmpe batteri til færge

    Ballen Havn får kæmpe batteri til færge

    havne ›Molslinjen vil etablere et såkaldt BESS-anlæg, der skal sikre stabil forsyning af strøm til elfærgen, Tyrfing der sejler på ruten mellem Samsø og Kalundborg