Danske erhvervshavne afdækker virksomheders blockchain-potentiale

Danske erhvervshavne afdækker virksomheders blockchain-potentiale

Center for Logistik og Samarbejde, der holder til i Aalborg, skal stå i spidsen for et nyt projekt, der skal afdække potentialet i blockchain-teknologien for en række små og mellemstore virksomheder i det maritime miljø

Center for Logistisk og Samarbejde har sammen med Industriens Fond netop iværksat et større udredningsprojekt omkring blockchain-potentialet blandt små og mellemstore virksomheder i den maritime sektor. Centeret skal stå i spidsen for projektet – der kaldes ”Maritimt Block-Kraft” – og gennemfører det sammen med Danske Havne, Aalborg Universitet og to nordjyske erhvervsnetværk.

- Digitaliseringen og blockchain-teknologien rummer et kæmpe potentiale for erhvervslivet. Men vi ved, at det for de små og mellemstore virksomheder kan være vanskeligt at se og udnytte potentialet, når man sammenligner med større virksomheder. Det gælder også for maritime virksomheder og andre virksomheder i og omkring det maritime miljø, siger Lars Jøker, der siden årsskiftet har været direktør for Center for Logistik og Samarbejde.

Selvom store virksomheder nogle gange er foran mindre virksomheder når det handler om udnyttelsen af ny teknologi, så er projektets udgangspunkt, at virksomheders størrelse ikke skal være afgørende for mulighederne i den digitale verden.

- Vi arbejder generelt med implementering af ny teknologi i dansk erhvervsliv. Og med det nye projekt afdækkes de muligheder og udfordringer, som mindre virksomheder møder i hverdagen. Dernæst udarbejdes best practises, og på den måde kan projektet forhåbentlig vise nogle gode eksempler på, hvordan blockchain-teknologien i praksis kan udnyttes, siger adm. direktør i Industriens Fond, Thomas Hofman-Bang, og peger på, at fonden gennem forskellige tiltag arbejder på at skabe flere danske erfaringer med brugen af blockchain-teknologien.

Forskning og erhvervsliv spiller sammen

Ud over de praktiske erfaringer, så bringes ny viden også ind i erhvervslivet gennem det nye projekt. Det sker via et forskerhold fra Aalborg Universitet.

- Vi har gennem længere tid arbejdet med potentialet i blockchain-teknologien inden for transport- og logistikområdet, og har derfor specialiseret viden på netop det område. Således er vi godt klædt på til at bidrage til projektet, fortæller lektor Kristian Hegner Reinau fra Aalborg Universitet.

Stort potentiale for hele havnesektoren

Kortlægningen fokuserer på virksomheder på Hirtshals Havn, Hanstholm Havn, Grenaa Havn og Aalborg Havn. Hos de danske erhvervshavnes brancheforening, Danske Havne, er man overbevist om, at resultaterne fra ”Maritimt Block-Kraft” kan bruges i et bredere perspektiv.

- Transformationen af danske erhvervshavne er i fuld gang, og mange af de maritime virksomheder og virksomheder i havnenes opland er midt i den digitale omstilling. Denne undersøgelse er derfor super vigtig for de danske erhvervshavne, og vi forventer, at resultaterne ikke blot kan bruges af de deltagende havne, men også hos danske erhvervshavne og deres samarbejdspartnere mere generelt, siger Tine Kirk Pedersen, der er direktør for Danske Havne.

-hawin

 

 

Om Maritimt Block-Kraft

Industriens Fond har bevilliget 1,89 mio. kroner til projektet ”Maritimt Block-Kraft”. Projektet gennemføres af Center for Logistik og Samarbejde i samarbejde med Aalborg Universitet, Danske Havne, Hirtshals Havn, Hanstholm Havn, Grenaa Havn, Aalborg Havn, ErhvervsNetværk 9220 samt Erhverv NordDanmark. Projektet gennemføres i 2019 og 2020.

 

15/4 2019
  • Kæmpe elfærger bestilt til Frederikshavn-Göteborg ruten

    Kæmpe elfærger bestilt til Frederikshavn-Göteborg ruten

    havne ›Det bliver verdens to første fossilfrie RoPax-færger i den størrelse, Stenaline vil indsætte på Kattegat senest i 2030. Aftalen er indgået mellem rederiet, Frederikshavn Kommune og Frederikshavn Havn
  • Opjusterede forventninger i Aarhus Havn

    Opjusterede forventninger i Aarhus Havn

    havne ›Erhvervslivets positive udvikling har sammen med en styrkelse af Aarhus Havns rutenetværk bidraget til stigende godsmængder og en høj aktivitet i første halvår af 2026. Det får havnen til at opjustere forventningerne til hele 2026
  • Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    havne ›Port of Aalborg har indgået kontrakt med den danske Leap Solutions ApS om levering af et nyt hybridt landstrøms- og batterilagringssystem som skal bidrage til havnens overordnede elektrificeringsprojekt
  • Esbjerg Havn blandt verdens 25 mest innovative

    Esbjerg Havn blandt verdens 25 mest innovative

    havne ›Den vestjyske havn er, som den eneste danske, på en global Top 30-liste over innovative startup- og havnemiljøer. Anerkendelsen er vigtig for både konkurreceevnen og de 200 virksomheder på havnen
  • Danskerne strømmede til Göteborg - med færgen 

    Danskerne strømmede til Göteborg - med færgen 

    havne ›Antallet af danske passagerer på Stena Lines rute mellem Frederikshavn og Göteborg steg med 19 % fra juni til august sammenlignet med samme periode sidste år. Alene i juli var fremgangen på 26 %
  • Logistikområder er i høj kurs i energibyen

    Logistikområder er i høj kurs i energibyen

    havne ›Massive investeringer i den grønne omstilling og gasfelter giver stor efterspørgsel på lokaler og områder til lager og let produktion, men har ifølge Nordicals Esbjerg bredt sig til kontorer og boligejendomme
  • Kontrakt på forlængelsen af Vestmolen

    Kontrakt på forlængelsen af Vestmolen

    havne ›Hirtshals Havn har indgået kontrakt med Aarsleff om forlængelsen af Vestmolen. Entreprenøren bringer erfaringer fra flere europæiske havne- og kystanlæg til det største anlægsprojekt i Hirtshals Havns historie
  • Første kælderetage i Fehmern Bælt-forbindelsen

    Første kælderetage i Fehmern Bælt-forbindelsen

    havne ›Specialfartøjet IVY har gennemført en afgørende belastningstest, så man nu er klar til at nedsænke det første specialelement med kælderetage i tunnelarbejdet