Hanstholm Havn styrker organisationen til vækstSteen Harding Hintze tiltræder som ny salgschef på Hanstholm Havn fra d. 1. januar 2021.

Hanstholm Havn styrker organisationen til vækst

Hanstholm Havn ansætter nu en ny salgschef og opretter en stilling som kombineret driftschef og vicedirektør. Styrkelsen af organisationen sker som led i den vækstfase, som havnen nu har påbegyndt

Hanstholm Havn offentliggjorde for nyligt ambitiøse vækstplaner for de kommende år, og allerede nu sætter havnen navne på de personer, der udover de eksisterende medarbejdere skal være med til at føre planerne ud i livet.

Steen Harding Hintze ansættes som ny salgschef og skal i samarbejde med havnedirektør Nils Skeby blandt andet stå for kontakten til erhvervslivet og tiltrækning af nye virksomheder.

Hanstholm Havn har netop færdiggjort en havneudvidelse til 650 millioner kroner, der blandt andet har resulteret i 130.000 kvadratmeter nye baglandsarealer.

Steen Harding Hintze har stor erfaring med udvikling og salg og har de seneste fem år siddet som CEO i Energifonden Skive, som har stået bag etableringen af den grønne erhvervspark GreenLab Skive.

GreenLab Skive har tiltrukket investeringer på 1,6 milliarder kroner i perioden fra 2016 til 2020.

- Jeg ser et stort potentiale i Hanstholm Havn, og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at de ambitiøse vækstplaner nok skal blive en realitet. Det er en utrolig spændende opgave, der venter, og jeg glæder mig meget til at komme i gang med opgaverne, lære havnens virksomheder at kende og gøre Hanstholm Havn til den mest grønne fiskerihavn i Europa.

Steen Harding Hintze tiltræder stillingen på Hanstholm Havn den 1. januar 2021.

Kombineret driftschef og vicedirektør

Hanstholm Havn har samtidig oprettet en ny stilling som kombineret driftschef og vicedirektør og ansat Søren Kanne Zohnesen til at udfylde rollen. Han er i dag ansat som havneassistent på Hanstholm Havn og er desuden medlem af byrådet i Thisted Kommune:

- Hanstholm Havn er i en rivende udvikling, og vi er godt i gang med at realisere version 2.0 med færdiggørelsen af havneudvidelsen og den øgede aktivitet, som det allerede giver. En lang række spændende projekter venter på at blive igangsat, og jeg glæder mig til at tage endnu mere ansvar for udviklingen af Hanstholm Havn, siger han.

Søren Kanne Zohnesen bliver fra 1. januar 2021 daglig leder af Havnevagten samt Servicegården og får således ansvaret for knap 15 medarbejdere.

Et nyt hold fokuseret på vækst

Hanstholm Havn ansatte tidligere på året Nils Skeby som ny havnedirektør til at stå i spidsen for en version 2.0 af havnen. Han har stor erfaring med vækstskabelse fra andre danske havne, og han har de seneste måneder arbejdet med at færdiggøre havnens vækstplan for de kommende år:

- Vi befinder os i en transformationsproces efter flere års fokus på at komme i mål med havneudvidelsen. Det er lykkes, og nu skal vi skifte til et nyt gear, siger han og fortsætter:

- For at gøre det er vi i gang med at tilføre nye kompetencer til organisationen, og jeg er meget glad for, at både Steen og Søren har sagt ja til at blive en del af det holder, der skal løfte Hanstholm Havn til nye højder.

-hawin

 

Fakta om vækstplanerne

Hanstholm Havn har en klar målsætning om løbende at konsolidere sig som Danmarks førende fiskerihavn. Den store havneudvidelse til 650 millioner kroner er færdiggjort med blandt andet en ny ydermole, en ny indermole, øget vanddybde på 11 meter m.v. Sideløbende har Danmarks største fiskeriauktion, der sidste år omsatte for 1,1 milliarder kroner, taget helt nye state-of-the-art køleauktionsfaciliteter i brug.

Havneudvidelsen har også bidraget med ikke mindre end 130.000 kvadratmeter nye baglandsarealer. Her kan virksomheder nu etablere sig helt ud til kajkanten med direkte adgang til Nordsøen.

Hanstholm Havn benytter nu det stærke udgangspunkt som afsæt for endnu mere vækst. Frem mod sommeren 2022 vil en række renoveringsprojekter blive gennemført på havnen. Formålet er at få bragt havnens anlægsaktiver op på det niveau, der i dag forventes af en af de største fiskerihavne i Europa. Det gælder både bygninger, infrastruktur m.v. Sideløbende vil en række salgs- og markedsføringsaktiviteter blive igangsat, og havneadministrationen skal flytte i nye lokaler.

Hanstholm havn har også en målsætning om at blive Europas grønneste fiskerihavn. Havnen vil blandt andet etablere en forsyning af grøn energi til havnen og dens mange virksomheder og aktiviteter. Planen er, at den grønne energi skal indarbejdes i alle former for industri og erhverv på havnen i ét stort energifælleskab for Hanstholm. Dette vil også indebære billig, grøn energi til havnens mange brugere.

 

4/12 2020
  • Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    havne ›Port of Aalborg har indgået kontrakt med den danske Leap Solutions ApS om levering af et nyt hybridt landstrøms- og batterilagringssystem som skal bidrage til havnens overordnede elektrificeringsprojekt
  • Esbjerg Havn blandt verdens 25 mest innovative

    Esbjerg Havn blandt verdens 25 mest innovative

    havne ›Den vestjyske havn er, som den eneste danske, på en global Top 30-liste over innovative startup- og havnemiljøer. Anerkendelsen er vigtig for både konkurreceevnen og de 200 virksomheder på havnen
  • Danskerne strømmede til Göteborg - med færgen 

    Danskerne strømmede til Göteborg - med færgen 

    havne ›Antallet af danske passagerer på Stena Lines rute mellem Frederikshavn og Göteborg steg med 19 % fra juni til august sammenlignet med samme periode sidste år. Alene i juli var fremgangen på 26 %
  • Logistikområder er i høj kurs i energibyen

    Logistikområder er i høj kurs i energibyen

    havne ›Massive investeringer i den grønne omstilling og gasfelter giver stor efterspørgsel på lokaler og områder til lager og let produktion, men har ifølge Nordicals Esbjerg bredt sig til kontorer og boligejendomme
  • Kontrakt på forlængelsen af Vestmolen

    Kontrakt på forlængelsen af Vestmolen

    havne ›Hirtshals Havn har indgået kontrakt med Aarsleff om forlængelsen af Vestmolen. Entreprenøren bringer erfaringer fra flere europæiske havne- og kystanlæg til det største anlægsprojekt i Hirtshals Havns historie
  • Første kælderetage i Fehmern Bælt-forbindelsen

    Første kælderetage i Fehmern Bælt-forbindelsen

    havne ›Specialfartøjet IVY har gennemført en afgørende belastningstest, så man nu er klar til at nedsænke det første specialelement med kælderetage i tunnelarbejdet
  • Ballen Havn får kæmpe batteri til færge

    Ballen Havn får kæmpe batteri til færge

    havne ›Molslinjen vil etablere et såkaldt BESS-anlæg, der skal sikre stabil forsyning af strøm til elfærgen, Tyrfing der sejler på ruten mellem Samsø og Kalundborg
  • Thyborøn Havn får ny maritim chef

    Thyborøn Havn får ny maritim chef

    havne ›Efter en tæt rekrutteringsproces med et stærkt felt af kvalificerede kandidater har Thyborøn Havn ansat Asbjørn Byskov Strunk som ny Maritim Chef