Nyt liv i Havnegade på Hirtshals Havn3 moderne bygninger på kanten mellem by og havn.

Nyt liv i Havnegade på Hirtshals Havn

Endnu to bygninger står nu færdige på Hirtshals Havn. Bygningerne er et led i den vision, som over de kommende år skal transformere Havnegade fra at være en udtjent og grå transportvej til at være et rum for oplevelser på kanten mellem by og havn




Som en del af fornyelserne i Havnegade og omkring Jollehavnen slog Café Møller i foråret 2019 dørene op, og nu står to yderligere bygninger færdige. De to bygninger, som har været under opførelse siden oktober forrige år, skal rumme henholdsvis et klubhus og et værksted.

Klubhusbygningen indeholder desuden tre offentlige toiletter - to almindelige toiletter og et handicaptoilet - som indtil videre forbliver lukkede pga. den aktuelle corona-situation. Næste skridt bliver den udvendige belægning omkring bygningerne og langs kajen. Et arbejde som opstartes på mandag og forventes færdigt inden for de nærmeste uger.

Arealet, hvorpå Café Møller og de to nyopførte bygninger ligger, var tidligere hjemsted for Skibstømreren, som lukkede nogle år tilbage. For at gøre plads til de tre bygninger blev Skibstømrerens gamle bygninger revet ned, og der blev skabt yderligere 1.000 m² havneareal. I samme ombæring, blev der etableret en ny kaj - Skibstømrerkajen - som har øget Jollehavnens kapacitet med 10 ekstra bådpladser. Desuden har kajen, som ligger parallelt med OC's Plads, fået sig et navn - nemlig OC's Kaj.


Skibstømrerens bygninger før nedrivningen i 2018

Det er Hirtshals Havn Drift og Ejendomme, et datterselskab etableret af Hirtshals Havn, som står bag opførelsen af både klubhus- og værkstedsbygningen, der begge allerede er udlejet.


Bygningerne skal bidrage til at give området en både moderne og hyggelig karakter i et autentisk miljø.

Opførelsen af de tre bygninger er en del af den omfattende renovering af området i og omkring Havnegade og Jollehavnen, som Hirtshals Havn påbegyndte i 2018.

Moderniseringsarbejdet, der forventes at blive gennemført over en periode på 8-10 år, skal munde ud i en oplevelsesrig promenade, der forbinder det pulserende byliv og med den driftige erhvervshavn.

- Med fiskeriet og værkstederne som den absolut dominerende aktivitet på Vesthavnen vil vi omkring Jollehavnen skabe et miljø, der dels forstærker forbindelsen mellem by og havn og dels bliver en oplevelsesrig livsnerve. Udover at være en trafikåre skal Havnegade altså også være rum for indkøb, ophold og madoplevelser i et autentisk og moderne havnemiljø - både for lokale borgere og turister, uddyber Jens Kirketerp Jensen, der er administrerende direktør hos Hirtshals Havn.

 




24/4 2020
  • Ny fragtrute styrker Danmarks globale forbindelser

    Ny fragtrute styrker Danmarks globale forbindelser

    havne ›Rederiet Diamond Line har udvidet Aarhus Havns rutenetværk med en ny direkte forbindelse til Belgiens næststørste havn, Zeebrugge og svenske Helsingborg havn
  • Tre kvartaler med stabile godsstrømme

    Tre kvartaler med stabile godsstrømme

    havne ›Godsmængderne i Göteborgs havn udviklede sig stabilt i perioden januar–september 2026. Containermængderne lå på samme niveau som året før, mens flere segmenter viste en tydelig vækst.
  • Nu skal nedlagte færgehavne genoplives

    Nu skal nedlagte færgehavne genoplives

    havne ›Sund & Bælt har netop sendt opgraderingen af Halsskov Havn og Knudshoved Havn i udbud. Her skal kunne indsættes nødfærger hvis Storebæltsbroen bliver lukket i længere perioder
  • Første containerskib på landstrøm i Aarhus Havn

    Første containerskib på landstrøm i Aarhus Havn

    havne ›Det islandske skib Dettifoss har nu testet havnens nye anlæg, som skal reducere støj og lokal partikelforurening fra skibe ved kaj. Anlægget forventes klar til daglig drift i januar 2027
  • Tredje kåring af København og Copenhagen Malmö Port

    Tredje kåring af København og Copenhagen Malmö Port

    havne ›Havnefællesskabet CMP er for igen kåret som Europas førende krydstogthavn ved World Travel Awards. Alene i år bliver antallet af krydstogtgæster omkring 880.000
  • Esbjerg Havn får nøglerolle i CO2-lagring

    Esbjerg Havn får nøglerolle i CO2-lagring

    havne ›Da Kong Frederik og stifter af INEOS, Sir Jim Ratcliffe, var med til at skyde Project Greensand i gang på Esbjerg Havn, var det også begyndelsen på en ny industri, som ifølge en forsker fra Aalborg Universitet er vigtig for hele Europas industri
  • CS Wind udbyder stort erhvervsareal nær Odense

    CS Wind udbyder stort erhvervsareal nær Odense

    havne ›Colliers Fyn har fået til opgave at udleje 42.500 m2 lager- og produktionsarealer samt 327.500 m2 udendørs oplagsarealer for CS Wind på Lindø i Munkebo, uden for Odense. Målt på volumen er det en af de største fynske fremlejesager, der nogensinde har ramt markedet
  • Odense Havn og Sund & Bælt forhandler om Fehmern

    Odense Havn og Sund & Bælt forhandler om Fehmern

    havne ›De to parter har aftalt eksklusive forhandlinger om langsigtet udvikling og drift af det otte millioner m2 store anlægsområde for Fehmerntunnelen ved Rødby Havn