Samsø Linien A/S køber Hundested-Rørvig Færgefart

Samsø Linien A/S køber Hundested-Rørvig Færgefart

Færgeruten Hundested-Rørvig bidrager til mobiliteten mellemNordsjælland og Odsherred, to områder med mange sommerhuse og et stort behov for effektiv overfart. Samsø Linien A/S ser sig som en langsigtet ejer til ruten mellem Hundested og Rørvig

Samsø Linien A/S, der ejes af Samsø- Fonden, overtager Hundested-Rørvig A/S pr. 1. februar 2021.

Hundested-Rørvig overfarten er et vigtigt forbindelsesled over Isefjorden mellem det nordlige Sjælland og det store sommerhus- ogferieområde i Odsherred, så bilisterne undgår den længere tur rundtom Roskilde Fjord. Samtidig valfarter de mange sommerhusgæster fra Odsherred til det nye område ved Hundested havn og attraktionerne i det nordlige Sjælland.  

For mange er ruten også et vigtigt bindeled til hurtigfærgeruten fra Sjællands Odde og videre forbindelse til Jylland.  

-Det er med stor glæde, at vi har indgået aftale om overtagelse afHundested-Rørvig Færgefart A/S. Vi har foretaget en grundig analyse i forbindelse med opkøbet, og det er et yderst veldrevet rederi, som vi glæder os til at drive og videreudvikle sammen med de eksisterendemedarbejdere og de tidligere ejere, der bliver i virksomheden. Med købet vil vi igen blive et aktivt sejlende rederi og herigennemfastholde og udvikle vores kompetencer indenfor færgedrift samtidig med, at vi vil bidrage positivt til lokalsamfundene på både Samsø og omkring Hundested-Rørvig, siger John Steen-Mikkelsen,bestyrelsesformand for Samsø Linien A/S.

Rute med over 100 års historie
Samsø Linien A/S har tidligere drevet færgetrafik mellem Samsø og Sjælland samt Jylland og har sidenhen chartret rederiets færge M/F Lolland ud til Molslinjen. Samsø Liniens bestyrelse har løbende arbejdet på at fremtidssikre selskabet og undersøgt forskellige muligheder ud fra en kommerciel vinkel. Nu er muligheden der for at udvide virksomhedens kommercielle rederiaktivitet, hvilket sikrer selskabet et stabilt afkast i fremtiden, og derigennem, at man kan bidrage positivt til lokalområderne samt fortsætte og udvide støttemulighederne i Samsø-Fonden.

Færgeruten Hundested-Rørvig har en lang succesrig historie, som startede med sommerhusejere fra København, der skulle sejles det korte stykke over til Rørvig allerede i 1917. Ruten er blandt de mest benyttede småfærger i Danmark, og det privatejede rederi har løbende investeret i flåde og havneanlæg. Ruten besejles af de to færger M/F Nakkehage og M/F Isefjord. Sidstnævnte er den nyeste tilgang, der blev indsat på ruten i maj 2013.

-Hundested-Rørvig overfarten er et vigtigt forbindelsesled mellem Hundested og Rørvig og er afgørende for, at begge sider af Isefjorden er attraktive for både sommergæster og lokalbefolkning. Vi har haft en meget professionel proces med Samsø Linien, og vi er glade for, at ruten bliver drevet videre med rederikyndige ejere bag roret og med alle vores dygtige medarbejdere på broen og dækket. Dette er med til at sikre fremtiden for færgefarten i området, siger Bo Andersen, fortsættende overfartsleder for Hundested-Rørvig A/S.

Fakta om Samsø Linien A/S
Samsø Linien A/S har drevet rederi siden 1979 og er ejet af Samsø-Fonden, som blandt andet yder støtte til kulturlivet og unge
samsinger. Samsø Linien A/S er fortsat et rederi, selv om den aktive færgedrift på Samsø foreløbig sluttede i 2008. Således ejer
rederiet færgen M/F Lolland, som er chartret ud til Molslinjen og
sejler mellem Langeland og Lolland. Samsø Linien A/S ejer desuden ejendommen Sælvig 48 på Sælvig havn, der er indrettet til restaurant og hotel.

Fakta om Hundested-Rørvig Færgefart A/S
Hundested-Rørvig Færgefart A/S er et mindre rederi med 14 ansatte, som indtil nu har været ejet af Bo Andersen og Kennie Kjeldsen, der forbliver ansatte på overfarten. Rederiet har eksisteret siden 1917, og blev grundlagt for at sejle sommerhusejere fra Hundested til Rørvig, hvor sommerhusområder voksede frem. Rederiet har en vigtig funktion for mobiliteten mellem det nordlige Sjælland og Odsherred.

-lipe

13/1 2021
  • Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    havne ›Port of Aalborg har indgået kontrakt med den danske Leap Solutions ApS om levering af et nyt hybridt landstrøms- og batterilagringssystem som skal bidrage til havnens overordnede elektrificeringsprojekt
  • Esbjerg Havn blandt verdens 25 mest innovative

    Esbjerg Havn blandt verdens 25 mest innovative

    havne ›Den vestjyske havn er, som den eneste danske, på en global Top 30-liste over innovative startup- og havnemiljøer. Anerkendelsen er vigtig for både konkurreceevnen og de 200 virksomheder på havnen
  • Danskerne strømmede til Göteborg - med færgen 

    Danskerne strømmede til Göteborg - med færgen 

    havne ›Antallet af danske passagerer på Stena Lines rute mellem Frederikshavn og Göteborg steg med 19 % fra juni til august sammenlignet med samme periode sidste år. Alene i juli var fremgangen på 26 %
  • Logistikområder er i høj kurs i energibyen

    Logistikområder er i høj kurs i energibyen

    havne ›Massive investeringer i den grønne omstilling og gasfelter giver stor efterspørgsel på lokaler og områder til lager og let produktion, men har ifølge Nordicals Esbjerg bredt sig til kontorer og boligejendomme
  • Kontrakt på forlængelsen af Vestmolen

    Kontrakt på forlængelsen af Vestmolen

    havne ›Hirtshals Havn har indgået kontrakt med Aarsleff om forlængelsen af Vestmolen. Entreprenøren bringer erfaringer fra flere europæiske havne- og kystanlæg til det største anlægsprojekt i Hirtshals Havns historie
  • Første kælderetage i Fehmern Bælt-forbindelsen

    Første kælderetage i Fehmern Bælt-forbindelsen

    havne ›Specialfartøjet IVY har gennemført en afgørende belastningstest, så man nu er klar til at nedsænke det første specialelement med kælderetage i tunnelarbejdet
  • Ballen Havn får kæmpe batteri til færge

    Ballen Havn får kæmpe batteri til færge

    havne ›Molslinjen vil etablere et såkaldt BESS-anlæg, der skal sikre stabil forsyning af strøm til elfærgen, Tyrfing der sejler på ruten mellem Samsø og Kalundborg
  • Thyborøn Havn får ny maritim chef

    Thyborøn Havn får ny maritim chef

    havne ›Efter en tæt rekrutteringsproces med et stærkt felt af kvalificerede kandidater har Thyborøn Havn ansat Asbjørn Byskov Strunk som ny Maritim Chef