Svanehøj firedobler indtjening

Svanehøj firedobler indtjening

Trods store COVID-19-udfordringer udviklede 2020 sig til et af de bedste år nogensinde hos Svanehøj. Og efter nogle forrygende måneder peger alt i retning af, at 2021 bliver endnu bedre

Byggeriet af nye skibe ligger på det laveste niveau i mange år, og COVID-19-pandemien har ramt marineindustrien hårdt. Alligevel trives optimismen hos Svanehøj ved Aalborg, som oplever en forrygende vækst i disse år.

Alene i 2020 har den danske gaspumpe-specialist øget omsætningen fra 288 til 388 mio. kr. Samtidig er indtjeningen vokset fra 13 til 55 mio. kr. før skat. Det fremgår af det netop offentliggjorte årsregnskab fra Svanehøj Danmark A/S.

- Vores medarbejdere har været fantastisk omstillingsparate, og det er i høj grad deres fortjeneste, at vi er kommet så flot igennem 2020. Selv da kommunerne omkring os lukkede ned, og 30 af vores timelønnede ikke kunne møde på arbejde, formåede vi at håndtere situationen og levere et rekordstort antal ordrer til tiden. Det er jeg enormt stolt over, siger Group CEO hos Svanehøj, Søren K. Nielsen.

Gaspumper og service giver vækst i 2021

Søren K. Nielsen og Svanehøj kan samtidig glæde sig over en meget stærk start på 2021, hvor blandt andet store kontrakter på pumpesystemer til ethangastankere og produkttankskibe har løftet en i forvejen stor ordrebeholdning til et endnu højere niveau.

Group CEO hos Svanehøj, Søren K. Nielsen.

- Vi oplever en ekstremt flot ordreindgang og kan allerede nu se, at vi kommer ud med et endnu bedre resultat i 2021, siger Søren K. Nielsen.

Svanehøj sluttede 2020 med et opkøb af FORCE Technology Marine Equipment Service i Frederikshavn. Hensigten er at gøre Svanehøj til en ’one-stop shop’, som både leverer pumpesystemerne og håndterer den samlede serviceopgave.

- Vi er med opkøbet blevet en betydelig operatør inden for service af gastankere, og vi kan allerede nu konstatere, at én plus én er blevet til noget mere end to. De to virksomheder har vist sig at være et bedre match, end vi havde drømt om, og vi har formået at indgå nye rammeaftaler på service med flere store kunder, siger Søren K. Nielsen.

En nøgleaktør i skibsfartens grønne omstilling

Den eksplosive vækst i Svanehøj har medført stort rykind af nye medarbejdere i både Danmark og udlandet. Siden ejerskiftet i 2018 er staben i Svenstrup vokset fra ca. 100 til ca. 160. Hertil kommer godt 25 medarbejdere i den nye serviceafdeling i Frederikshavn.

I kinesiske Suzhou har Svanehøj endvidere femdoblet bemandingen og beskæftiger nu 15 ansatte inden for salg, sourcing og service. Dermed står virksomheden stærkt rustet til at imødekomme en forventet stigende efterspørgsel på grønnere alternativer til olie og kul.

Bestyrelsesformand Søren Ø. Sørensen noterer med tilfredshed, at den ambitiøse strategi om at gøre Svanehøj til en nøgleaktør i skibsfartens grønne omstilling skaber resultater. Det kommer blandt andet til udtryk med ved, at salget af Svanehøjs patenterede brændstofpumpe til gas er vokset med hele 400% i 2020:

- Efter nogle år med historisk lav aktivitet i markedet står marineindustrien foran en årrække med høj vækst. Og der er ingen tvivl om, at det vil sætte yderligere skub i omstillingen fra olie til gas. Vi har lagt en meget ambitiøs vækstplan for de kommende år i Svanehøj, og den stærke udvikling i 2020 viser, at vores strategi er den rigtige, siger Søren Ø. Sørensen.

- hawin

26/4 2021
  • Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    havne ›Port of Aalborg har indgået kontrakt med den danske Leap Solutions ApS om levering af et nyt hybridt landstrøms- og batterilagringssystem som skal bidrage til havnens overordnede elektrificeringsprojekt
  • Esbjerg Havn blandt verdens 25 mest innovative

    Esbjerg Havn blandt verdens 25 mest innovative

    havne ›Den vestjyske havn er, som den eneste danske, på en global Top 30-liste over innovative startup- og havnemiljøer. Anerkendelsen er vigtig for både konkurreceevnen og de 200 virksomheder på havnen
  • Danskerne strømmede til Göteborg - med færgen 

    Danskerne strømmede til Göteborg - med færgen 

    havne ›Antallet af danske passagerer på Stena Lines rute mellem Frederikshavn og Göteborg steg med 19 % fra juni til august sammenlignet med samme periode sidste år. Alene i juli var fremgangen på 26 %
  • Logistikområder er i høj kurs i energibyen

    Logistikområder er i høj kurs i energibyen

    havne ›Massive investeringer i den grønne omstilling og gasfelter giver stor efterspørgsel på lokaler og områder til lager og let produktion, men har ifølge Nordicals Esbjerg bredt sig til kontorer og boligejendomme
  • Kontrakt på forlængelsen af Vestmolen

    Kontrakt på forlængelsen af Vestmolen

    havne ›Hirtshals Havn har indgået kontrakt med Aarsleff om forlængelsen af Vestmolen. Entreprenøren bringer erfaringer fra flere europæiske havne- og kystanlæg til det største anlægsprojekt i Hirtshals Havns historie
  • Første kælderetage i Fehmern Bælt-forbindelsen

    Første kælderetage i Fehmern Bælt-forbindelsen

    havne ›Specialfartøjet IVY har gennemført en afgørende belastningstest, så man nu er klar til at nedsænke det første specialelement med kælderetage i tunnelarbejdet
  • Ballen Havn får kæmpe batteri til færge

    Ballen Havn får kæmpe batteri til færge

    havne ›Molslinjen vil etablere et såkaldt BESS-anlæg, der skal sikre stabil forsyning af strøm til elfærgen, Tyrfing der sejler på ruten mellem Samsø og Kalundborg
  • Thyborøn Havn får ny maritim chef

    Thyborøn Havn får ny maritim chef

    havne ›Efter en tæt rekrutteringsproces med et stærkt felt af kvalificerede kandidater har Thyborøn Havn ansat Asbjørn Byskov Strunk som ny Maritim Chef